I en spændende tid, hvor dansen har fået en lysende fremtid med åbningen af Dansehallerne, udvider UP også med dansesalen Erik Aschengreen salen i Dance Maze på Østerbro, som nu kan lejes af UP gennem et nyt samarbejde med København Danser.
Salen imødekommer ønsker og behov fra dansere, som ikke i samme grad har været mulige at opfylde i UP på Baldersgade. Den der måler 13,5 x 19,5 meter og har springgulv, spejle, klaver og barrer.
Salen er velegnet til træning, workshops, arrangementer og at øve forestillinger.
Du kan finde mere information om Erik Aschengreen salen her og læse mere om København Danser her.
UP glæder sig over samarbejdet med København Danser, der udover at drive Dance Maze også bringer dans og ballet på allerhøjeste internationale niveau til Danmark gennem deres dansefestival.
UP vil fremover stå for booking og betaling af leje af Erik Aschengreen salen for København Danser.