FORSTÅ, UDVID OG FASTHOLD DIT PUBLIKUM

Billede: Diana Lindhardt, The I of Sisters Academy


2-DAGES WORKSHOP for projektstøttede scenekunstnere og producenter

21. november og 12. december 2017
Kl. 13-17 (begge dage)

Hvordan kan du som projektstøttet scenekunstner nå ud til et større, nyt og mere mangfoldigt publikum? Og hvordan kan du bygge holdbare og langsigtede publikumsrelationer uden at have en fast base som et teater/venue? Eller med andre ord: Hvad får publikum til at opsøge dine scenekunstneriske arbejder? Og hvad får dem til at komme igen?

Det er med dét fokus vi tilbyder dig at deltage i en workshop, hvor du bliver præsenteret for strategiske værktøjer, som forholder sig til alle scenekunstens produktionsfaser: PR, markedsføring, program og kuratering, samskabelse og partnerskaber.

Workshoppen hviler på overbevisningen om, at der findes andre og større publikummer til dine projekter. Et risikovilligt og nysgerrigt publikum, der er interesseret i at gå i dialog med dit arbejde bl.a. gennem:

  • Definering af hovedmålgrupper – hvordan de nås og hvor?
  • Dataindsamlingsmetoder
  • Kulturel mangfoldighed
  • Samskabelse og partnerskaber
  • SoMe kommunikation
  • Ressourceafklaring
  • Handleplaner
  • Monitorering and evalueringsværktøjer

Workshoppen er designet specielt til frie scenekunstnere og små kompagnier med minimale producent- og kommunikationsressourcer.

På workshoppen tager vi udgangspunkt i din egen praksis, og du vil få individuel sparring og opfølgning i forhold til dine egne projekter. Den individuelle sparring vil foregå mellem de to workshopdage, nemlig den 4. eller 5. december via skype eller et personligt møde.


Program:

21. november kl. 13-17
Præsentation af værktøjer til dit/jeres publikumsarbejde

4. eller 5. december
Individuel udvikling af case – baseret på din igangværende produktion eller projekt

12. december kl. 13-17
Feedback, opsamling og handleplan. Hvordan kommer du videre?

Underviserne er Niels Righolt og Anne Boukris fra Center fra Kunst og Interkultur (CKI).  Læs mere om underviserne her.

Sted:
Udviklingsplatformen for Scenekunst
Otto Busses Vej 5A, Bygning OBV048
2450 København SV

Pris: Gratis

Deadline for tilmelding: 15. november 2017. Tilmelding sker via: administration@udviklingsplatformen.dk

Workshoppen udbydes af Scenekunstens udviklingsplatform i samarbejde med Center for Kunst og Interkultur (CKI)