Ansøgningsfrist: Rådgivningsforløb

Vi tilbyder strategisk rådgivning til selvproducerende kunstnere, producenter og grupper indenfor det uafhængige scenekunstfelt.

Rådgivningen har til formål at kvalificere scenekunstaktøren til at indfri et udviklingspotentiale eller imødekomme en væsentlig udfordring. Du kan både få rådgivning med base i København eller i Aarhus.

Rådgivningen har fokus på producentfaglige tematikker af strategisk karakter. Det kan f.eks. være:

  • Tværsektorielle samarbejder: Mulige modeller, finansieringsmuligheder, identificering af samarbejdspartnere, tilbudsskrivning
  • Co-produktion: Mulige modeller, identificering af samarbejdspartnere, kontraktskrivning
  • Internationalisering: Strategi for netværksopbygning, identificering af egnet agent, festivaler, scener osv
  • Økonomisk bæredygtighed: Udvidelse af finansieringsmuligheder, udarbejdelse af forretningsmodel med det kunstneriske arbejde i centrum.
  • Samarbejde med kommune/politikere: Strategi, approach, dos & don’ts

Hvert rådgivningsforløb er skræddersyet til den enkelte aktør; med afsæt i aktørens behov matcher vi denne med en ekstern konsulent, der har særlig relevant erfaring og ekspertise. Vores eksterne konsulenter rekrutteres både fra den nationale og internationale scenekunstbranche, men også fra erhvervslivet og den offentlige sektor.

 

Ansøgningsfristen er 5. maj.

Læs mere og ansøg her +