FYRAFTEN PÅ PLATFORMEN

Kl. 15-17

Kulturkontoret v. Charlotte Plesner Bliddal
– Brand awareness på de sociale medier

Med case i Kulturkontoret vil Charlotte Plesner Bliddal dele erfaringer og tanker bag Kulturkontorets indholdsstrategi og målrettede kommunikation på de sociale medier. Hør mere om hvordan Kulturkontoret har skabt deres contentstrategi til bl.a. Facebook og Instagram. Tilstedeværelsen på sociale medier og web har for den lille virksomhed, som Kulturkontoret er, hjulpet til en større brand awareness, samt et større engagement fra både eksisterende og nye følgere.

FYRAFTEN PÅ PLATFORMEN er et forum for vidensdeling på vejen hjem. Konceptet er simpelt og uformelt: Vi lægger hus til på Otto Busses Vej og inviterer en scenekunstner, producent eller kompagni til at vidensdele omkring et særligt erfaringsområde, efterfulgt af spørgsmål og diskussion. Vi slutter af med et glas og fri mingling.

STED: Otto Busses Vej 5a, bygn 048, 2450 Kbh SV
(tast ‘Udviklingsplatformen’ i Google maps).

INGEN TILMELDING – ALLE ER VELKOMNE!