Fyraften på Platformen – Tilrettelæggelse af interkulturelle projekter

Hvordan bliver et forestillingsprojekt til i et kunstnerisk og socialt fællesskab med medvirkende fra forskellige kulturer?

Birgitte Bauer-Nilsen fra Yggdrasil Dance vil sammen med Niels Righolt præsentere deres arbejde med dansekompagniets kunstaktivitiske projekt om klimaforandringerne, der består af tre performative danseinstallationer:

Siku Aappoq/Isen Smelter – møde mellem skandinaviske og grønlandske kunstnere

Seca/Tørke – møde mellem skandinaviske, brasilianske og grønlandske kunstnere

Oversvømmelse –  møde mellem kunstnere fra skandinavisk og samisk kultur

Trilogien om klimaforandringerne er et længerevarende eksperimenterende projekt, der består af artistic research, workshops, feltarbejde, oplæg på universiteter rundt i verden, work-in-progress visninger, samt den endelige opførelse. Til trilogien er der ydermere produceret dokumentarfilm og en række artikler.

Med udgangspunkt i den dokumentarfilm om Kuikuro indianerne, som blev lavet i forbindelse med 2. del af trilogien Seca/Tørke, vil Birgitte stille skarpt på, hvordan konceptet er blevet udviklet ud fra den oprindelige befolknings tilgang til naturen og hvordan man tilrettelægger organisering og strukturering af interkulturelle, kulturaktivistiske projekter.


Konceptet for FYRAFTEN PÅ PLATFORMEN er simpelt og uformelt: Vi lægger hus til på Otto Busses Vej og inviterer en scenekunstner, en producent eller et kompagni til at vidensdele omkring et særligt erfaringsområde, efterfulgt af spørgsmål og diskussion. Vi slutter af med et glas og fri mingling.

STED: Udviklingsplatformen for Scenekunst, Otto Busses Vej 5a, bygning 048, 2450 Kbh SV (tast ‘Udviklingsplatformen’ i Google Maps).

 

TILMELD DIG HER – ALLE ER VELKOMNE!

 

Topbillede: Forestillingsbillede fra Seca/Tørke