Aktiviteter

Julefrokost

Julen står for døren og det betyder julefrokost! Og frygt ej denne årligt tilbagevende begivenhed, som på en eller anden måde altid kommer bag på en. Hvor skal vi være, hvem tager silden med og kan alle nu lide risalamande?

I år inviterer Udviklingsplatformen og CPH STAGE dig nemlig til et brag af en julefrokost! Vi sørger for alt det praktiske. God stemning og godt selskab er garanteret – og du må tage alle dine kollegaer med.

Fredag 8. december kl. 18.00
Udviklingsplatformen for Scenekunst
Otto Busses vej 5A
2450 København S
Find vej her

Aftenens program vil være en smuk kombination af god mad, dans, drinks og måske et festligt indslag eller to. For den beskedne egenbetaling på 100 kr. får du følgende:

Stort julefrokostbord med et frisk twist
Øl, vin & snaps til maden
Lækker musik og dansegulv
Billig bar til de sene nattetimer

Tilmelding
Betalingen af de 100 kr. foregår via mobilepay til telefonnummer 51414610. Når du har betalt, sender du en mail til Nanna på nanna@cphstage.com, som bekræfter tilmeldingen. Hvis du har brug for en faktura til din regnskab, så klarer Nanna også den. Tilmeldingen er bindende. Hvis du er vegetar eller har andre særlige ønsker, så giv Nanna besked.

Hvis du ikke har mulighed for at komme til middagen, er du meget velkommen til at komme efter kl. 22.00 og erobre dansegulvet – og du må gerne tage en god ven under armen. Det er gratis at komme efter kl. 22.00.

Tilmelding senest d. 1. december. Der er plads til 50 spisende og pladserne bliver fordelt efter først-til-mølle, så vent ikke for længe med at melde dig til.

Alle fra teaterbranchen er velkommen, så del endelig invitationen med gode kollegaer!

Vi glæder os meget!