Meet and Greet – Kurateret netværksevent for de store teaterhuse og udvalgte frie grupper

Mød de større etablerede teatre og skab grobund for sparring og samarbejder.

Med fokus på inspiration, sparring og samarbejder på tværs af scenekunstens forskellige aktører inviterer Udviklingsplatformen i samarbejde med Nørrebro Teater og Odense Teater til netværksevent.

Et samarbejde ml. etablerede teatre og frie scenekunstnere/grupper kan se ud på mange måder. På dette netværksevent sætter vi fokus på sparring mellem den frie scenekunst og de større etablerede teatre.

Du kan møde: Nørrebro Teater, Odense Teater, Betty Nansen Teatret, Randers Egnsteater, Vendsyssel Teater, Østerbro Teater, Aalborg Teater, Aarhus Teater og Det Kongelige Teater.

OBS. Dette er ikke en pitch- eller speeddate event, men en mulighed for at mødes på tværs af scenekunstbranchen og diskutere tematikker og kunstneriske udviklingsmuligheder af fælles interesse, som kan åbne op for nye fremtidige samarbejder. Dagen vil blandt andet bestå af kuraterede coffee-table samtaler og oplæg.

Netværkseventen kurateres af Udviklingsplatformen for Scenekunst ved daglig leder af Udviklingsplatformen Egil Bjørnsen og projektkoordinator for netværkseventen Line Bie Rosenstjerne.

HVEM KAN ANSØGE OM AT DELTAGE?

Scenekunstnere, grupper og kompagnier fra den frie scenekunst, som er interesseret i samarbejde, dialog og sparring med de større etablerede teatre.

 

SÅDAN ANSØGER DU

Du kan ansøge om at deltage via ansøgningsskemaet nedenfor.
Deadline er mandag d. 30. september kl. 12.

I ansøgningsskemaet bliver du bedt om kort at skrive en præsentation af dit kompagni/gruppe, dine fokusområder, samt forventninger til et samarbejde. Disse oplysninger bruger vi til at kunne kuratere netværkseventen bedst muligt.
Du får besked, om du har fået plads i den kuraterede netværksevent senest d. 4. oktober.

TILMELDINGEN ER LUKKET

 

STED: Nørrebro Teater

Den kuraterede netværksevent er arrangeret i samarbejde med: