Mød Udviklingsplatformen for Scenekunst / Aprilfestival

Kom og hør hvordan du kan bruge Udviklingsplatformen for Scenekunst til at styrke og udvikle din scenekunstpraksis. Leder Mikkel Harder og producent Aline Storm fortæller kort om vores programmer inden for kunstnerisk og producentfaglig udvikling –  Tid i rum udviklingsforløb, mentorprogram og strategisk rådgivning. Mød aktører fra feltet, som deler deres udviklingsrejser og bliv klogere på hvordan og hvornår du selv kan blive en del af vores tilbud.

Morten Mosgaard, administrativ leder v. Teater Jævn, vil kort fortælle om, hvordan han har brugt et strategisk rådgivningsforløb, og hvad han har fået ud af det. My Grönholdt, kunstnerisk leder af  MYKA, vil kort fortælle om sit udbytte som mentee i Udviklingsplatformens Mentorprogram 2019/20.

Vi glæder os til at se dig!

Pga. Corona er tilmelding nødvendig.

Tilmeld dig her senest d. 17. juni kl. 12.

Du bedes fremvise corona-pas når du møder op. Vi forbeholder os retten til at afvise deltagere i døren, som ikke kan fremvise corona-pas.

Sted: Festivalcaféen,  Kulturkasernen, Kasernevej 43, 4300 Holbæk