Netværks-speeddate for teatre og scenekunstgrupper

Mød din(e) nye partner(e) på 10 minutter! Vi gentager succes’en fra sidste år og inviterer til netværks-speeddate for scenekunstbranchen, hvor I som teatre og scenekunstgrupper kan lære hinanden bedre at kende. Har du et godt øje til et teater, en gruppe eller måske endda flere, så har du her en unik chance for at mødes én-til-én. I får mulighed for at introducere hinanden for jeres kunstneriske interesser og muligvis lægge grunden for nye samarbejder.

Arrangementet afholdes kl 13.00-15.00 på balkonerne i foyeren i Skuespilhuset, Sankt Annæ Pl. 36, 1250 København K.

Tilmelding, senest d. 26/5 2017 på: administration@udviklingsplatformen.dk