Workshop – praktisk og strategisk fundraising

Få opgraderet dine fundraising skills med konkrete tips og metoder til at målrette og strukturere din fondsansøgning, samt strategi for finansiering og kommunikation.

Workshoppen byder på to oplæg af henholdsvis Kirsten Løffler Reich fra kulturprojekt.dk og Rune Vadstrøm Andersen fra DYNAMO Workspace. Efterfølgende er der afsat tid til spørgsmål og konkret sparring på dit projekt.

Kirsten Løffler Reich er cand.comm. og har mange års erfaring med kommunikations- og pressearbejde fra DR og senest Lejre Kommune, hvor hun arbejdede med branding af den grønne kommune. Hun er en erfaren konsulent og projektleder, der har en både  kreativ og strategisk tilgang til opgaverne.
I sit oplæg vil Kirsten have fokus på selve beskrivelsen af projektet og den løbende strategiske kommunikation omkring det.


Rune Vadstrøm Andersen er til daglig en del den kunstneriske og strategiske ledelse af DYNAMO Workspace. På denne workshop deler Rune ud af viden opsamlet gennem 20 års arbejde med fundraising i det kunstneriske felt.
I sit oplæg vil Rune fokusere på budget og metoder/strategi til at opnå medfinansiering af projekter, samt udvikling af strategiske  partnerskaber.

 

PROGRAM

Kl.15.00 – 15.05: Velkomst

Kl.15.05 – 15.35: Projektbeskrivelse, målgruppe og strategisk kommunikation ved Kirsten Løffler Reich.

Kl.15.35 – 16.05: Medfinansiering, strategiske Partnerskaber og realiseringsplan ved Rune Vadstrøm Andersen.

Kl.16.05-16.30: Spørgsmål og rådgivning

Sted: Dynamo Circus Festival, Nordatlantisk Hus, Finlandkaj 4, 5000 Odense C

Pris: Gratis. Obs begrænset antal deltager!
Når du tilmelder dig workshoppen har du også mulighed for at deltage i de andre arrangementer i forbindelse med  branchedagen. Du kan se programmet for hele dagen her.

Som deltager i branchedagen kan du desuden købe partoutbillet til selve festivalen til reduceret pris 250 kr. (200 kr. rabat)

Målgruppe: Cirkus artister, selvproducerende scenekunstnere og producenter

Workshoppen er arrangeret i samarbejde med DYNAMO Workspace og er en del af DYNAMO CIRCUS FESTIVALs branchedag.