Arbejder du freelance som selvproducerende scenekunstner eller producent, er du nok vant til at blive finansieret helt eller delvist via fondsansøgninger. At sidde i ansøgningsprocesser kan føles lidt ensom og stressende. Derfor tilbyder vi på UP Write & Relax.
Sidder du med fondsansøgninger og muligvis spændingshovedpiner og stress-myoser særligt nu i maj hvor Statens Kunstfonds frist nærmer sig, har vi fundet inspiration i det canadiske Grant Spa og tilbyder nu igen 12 pladser til Write & Relax for selvproducerende scenekunstnere eller producenter, som har ansøgninger at skrive.
Få masseret tankerne på plads
Konceptet er egentlig ret simpelt: Vi tilbyder vores nye Workspace, som er et rigtig rart åndehul midt på Nørrebro med lækre faciliteter. Vi stiller lokaler og en osteopat til rådighed, så du kan få fred og ro til at gå i dybden med din ansøgning og få masseret tankerne på plads.
Det koster 50,- kr i tilmeldingsgebyr, og du får forplejning i løbet af dagen. Og så sidder du sammen med en flok ligesindede, som sidder og bøvler med det samme som dig.
Vi hjælper ikke med din ansøgning. Men vi forsøger at give dig det bedst mulige udgangspunkt for at have det lidt rarere, imens du skriver den. Vi giver dig plads og tankerum til at gå i dybden – og måske skabe nye forbindelser til dine artsfæller i branchen.
Om behandlingen
Osteopatisk manuel terapi: 20 min facial massage, kraniosakral terapi og ledmobilisering for at opnå afspænding i krop og sind.
Behandlingerne gør det muligt for nervesystemet, kroppen og følelserne at falde til ro og få fornyet balance, fokus og sundhed.
OsteoMedica er etableret i 2019 i af Aleksandra Zegalski og Deborah Tassi hjertet af Nørrebro og er erfarne og autoriserede osteopater og fysioterapeuter, der arbejder med scenekunstnere. De tilbyder en individuel helhedsorienteret behandlingsmetode, der fokuser på ortopædisk manuel terapi med et holistisk perspektiv for at opnå langvarigt velvære.
Tid og sted:
Tirsdag 21. maj 2024 kl. 9.00 - 16.00
Udviklingsplatformen for Scenekunst, København N
Professionelle kompagnier, selvproducerende scenekunstnere og producenter med under tre års erfaring samt mellem 3-10 års erfaring samt mere erfarne er velkomne til at søge om en plads. Dagen foregår på dansk og/eller engelsk.
Pris: Tilmeldingsgebyr på 50 kr., som inkluderer croissant og juice, frokostbuffet, snacks, kaffe, te, vand og massage. Betalingsanmodning sendes på mail ved tilsagn.
Deadline for tilmelding er onsdag 16. maj 2024 kl. 23.59.
Massagen varer 20 min. og tidsrum for massage fordeles på dagen.
Medbring selv din computer, oplader, skriveredskaber, dit sind og din krop.
Der er kørestolsadgang i UP Workspace.
Der er 12 pladser, og UP prioriterer tilmeldinger fra professionelle scenekunstnere og producenter fra det frie felt (både freelance og fra kompagni/organisation), hvor der er et tydeligt behov for et rum til at fordybe sig i sin ansøgningsskriveproces.
Ansøg om plads til Write & Relax tirsdag 21. maj 2024 kl. 9.00-16.00 her.