Anden runde af COVID-19 er i gang – hvad har ændret sig siden foråret? En status på den frie scenekunst

Teatersæsonen er i fuld gang. ISCENE tog pulsen på branchen i en usædvanlig tid, hvor solidaritet og kærligheden til scenekunsten trumfer maskepåbud og afstandsregler.

Af Nina Branner for Iscene.dk

Trods stigende smittetal strømmer tilskuerne i teatret. Den nye scenekunstsæson er skudt i gang, og det er med truslen fra virussen som fast sidekarakter. Også selvom publikum velvilligt indordner sig de nye forholdsregler, kræver det et logistisk arbejde af dimensioner for teatrene at omgås skiftende krav og hjælpepakker. Og for de uafhængige kompagnier hænger turnévirksomheden fortsat i en tynd tråd.

Det kan producent på performance-gruppen Between Music, Sigrid Aakvik, tale med om. Som turnérende kompagni i udlandet er Between Music en af de scenekunstaktører, der er blevet hårdt ramt af Corona-krisen. Gruppen har kun i ringe grad kunne benytte sig af regeringens hjælpepakker. Og fordi scenekunstfestivaler verden over er aflyst, og rejseindskrænkninger gælder i mange lande, er Between Musics kalender i øjeblikket noget nær tom. Sigrid ser derfor ikke med optimistiske øjne på den 2. teatersæson i Coronaens tegn.

“Vi føler, at vi er bragt tilbage til stormens øje igen. De sidste to-tre år er 90% af vores aktivitet foregået internationalt. Så for os har det været voldsomt med alle aflysningerne og de afbrudte forhandlinger. Vores indtægter de sidste 2 år har ligget på ca. 1 million i internationalt salg, og vi gik som regel hjem med en nettofortjeneste på 300 tusind – og det findes der jo ingen Corona-hjælpepakke for”, siger hun til ISCENE.dk.

Bare det at få de internationale crew-medlemmer til Danmark for at deltage i prøveforløb på kompagniets stort opsatte performances, der befinder sig i spændingsfeltet mellem musik, visuel kunst og teknologi, er i disse dage en udfordring. Da udsigterne til at komme ud i verden og optræde i sidste sæson med ét blev taget fra gruppen, besluttede den at udvikle et projekt,som skulle skærpe deres nordiske profil.

between music
Aqua Sonic, Between Music. Foto: Jens Peter Engedal

”Men nu er Island, Norge og Finland lukket”, siger Sigrid Aakvik med frustration i stemmen og fortsætter:

”Vi regner med, at denne periode kommer til at vare i hvert fald til næste sommer. Måske bliver det fysisk muligt at rejse, men så er det jo ikke sikkert, at vores samarbejdspartnere er i en forfatning til at modtage os. I krisesituationer bliver det virkelig kortlagt, hvordan vilkårene er for kunstnere i den uafhængige branche – for eksempel har det vist sig, at mange frie grupper primært arbejder internationalt”.

Kunsten består

Både på Danmarks største teaterfestival CPH STAGE og flere andre festivaler var der i år lagt op til programmer, som skulle skærpe Danmarks scenekunstprofil i udlandet. At et kompagni som Between Music nu må indstille sin internationale turnévirksomhed, er derfor både skidt for gruppen selv og for branchen generelt. Sigrid oplever, at der i denne krisetid er en stor solidaritet i den danske scenekunstbranche og en stærk vilje for at få forestillinger inden for landets grænser gennemført. Men hun ser samtidig med bekymret mine på de Corona-betingede rejseindskrænkninger og grænselukninger – for solidariteten kan risikere at lukke sig om sig selv og få nationale grænser, mener hun.

”Der er mange problemstillinger, der er blevet reaktualiseret i forhold til miljø og mobilitet, og det er diskussioner, vi skal have. Der gik ikke mange uger, før Corona blev brugt politisk som retorik for fremmedfrygt, så vi har også et ansvar for, at den internationale samtale fortsætter. Og der føler vi som kunstnere, at vi har noget at sige”, konkluderer hun. Trods den punkterede turnévirksomhed ser Sigrid Aakvik dog et lys brænde spagt for enden af tunnelen. Between Music har netop været på Færøerne for at optræde, og snart skal kompagniet spille på en festival i Litauen. Om og hvornår også en Corona-vaccine og dermed fri færden i verden er i sigte, vil tiden vise. Under alle omstændigheder vil krisen ikke knække kunsten.

marianne klint
Marianne Klint, leder af Teater Momentum. Pressefoto.

Det bekræfter Marianne Klint, leder af Teater Momentum i Odense, som netop har slået dørene op for fulde huse.

“Vi har alle sammen lidt en bævende fornemmelse for, hvor længe kan det gå godt?” 

Siden COVID-19 trådte ind på scenen har Momentums medarbejdere brugt dyrebare arbejdstimer på logistisk og juridisk arbejde, som de vel og mærke ikke er uddannet til. Hvor Marianne Klint og hendes kolleger i foråret fik travlt med at få plads til de mange aflyste forestillinger i denne sæsons program, går meget af energien nu til at analysere hjælpepakker og udtænke hygiejneprocedurer for de forskellige stykker på teatret.

To skridt frem og 1,75 tilbage

En af de største udfordringer, der præger teatrenes arbejde i den nye sæson, er at hitte redde i de mange forskellige kompensationsydelser fra Slots- og Kulturstyrelsen, der skal støtte kunsten gennem krisen. For hvilke af dem giver det mening for hvert enkelt teater at søge? Og hvad kan de konkret få ud af dem? På Momentum har man måtte hive fat i stedets tilknyttede revisorer for at forstå hvilke puljer af penge, der er relevant for teatret at søge.

”Det er sindssygt kompliceret. Der er en vifte af forskellige hjælpepakker, og man er nødt til at prøve at krabbe sig igennem for måske at finde ud af, at man kun får 3000 kroner ud af det. En gang i mellem tænker man, “så, nu kører det igen”, og så sker der noget nyt. “Nu havde jeg lige forstået den hjælpepakke, men så var det alligevel forkert”. Det er to skridt frem og 1,75 skridt tilbage”, siger Marianne Klint.

Lars Salling er formand for Danmarks Teaterforeninger og advokat i firmaet Teaterjura, som har speciale i juridiske problemer indenfor teatervirksomhed, og han bekræfter den uigennemsigtighed, der stadig præger scenekunstbranchen i forhold til hjælpepakker og kompensation. 

between music
Aqua Sonic, Between Music. Foto: Per Victor

Men selvom den allestedsnærværende virus stadig sætter sit diffuse og dog så konkrete præg på efterårets teatersæson, er hverken de frie scenekunstnere eller branchen generelt ikke helt så ilde stedt som i foråret, understreger Lars Salling. Da kulturminister Joy Mogensen ophævede betingelsen om, at hvis en forestilling bliver aflyst, skal teaterforeninger betale deres formidlingsstøtte tilbage, faldt en vigtig brik på plads. For nu behøver uafhængige scenekunstproducenter ikke at frygte at miste penge, hvis deres forestillinger skulle blive aflyst, sådan som det var tilfældet i foråret.

”De producenter, der har solgt forestillinger til den kommende sæson, risikerer ikke, at køberne pludselig siger kontrakterne op. De får deres løn, også selvom en forestilling bliver aflyst, og selvom der nu er plads til færre publikummer”, siger Lars Salling.

Nye krav til publikum

Som i resten af landet er der nye krav fra regeringen om afstands- og hygiejneregler. Det betyder bl.a., at der skal være ét sæde eller én meter mellem sæderne i teatersalen, at publikumsantallet generelt bliver reduceret med 50 % – men det er altså de nye vilkår, kunsten må eksistere under, lyder det fra Lars Salling. Også på Teater Momentum, arbejdes der for at løse den udfordring, afstandsreglerne nu engang er: ”men folk er meget disciplinerede. De er med på reglerne og står ikke og maser sammen i foyéren”, fortæller Marianne Klint, der dog også medgiver, at de nye krav går ud over teatrets indtjening. For eksempel kan personalet ikke holde baren åbent så længe, som de normalt gør. Og de mange arbejdstimer, der ligger i den massive koordinering, udfordrer medarbejderne – for ikke at tale om frygten for aflysninger og forskudte forestillinger og prøveforløb. Især er gæstespillerne fra udlandet nervøse, fordi tallet af Corona-smittede sætter dagsordenen for, om de kan rejse ind i Danmark på et givent tidspunkt.

På spørgsmålet om, hvordan hun tror, hun om ti år vil beskrive denne usædvanlige tid, svarer Teater Momentums leder: 

“Vi kommer aldrig til at glemme denne tid, som er en af de store kriser i verden, og som vi alle er påvirket af. Men kunsten kommer til at bestå. Selvom det lige nu er hårdt at være i en branche, som hviler på, at folk skal forsamles, er jeg ikke nervøs på teatrets vegne. Vi er indstillet på at komme igennem krisen, og det kommer vi også”.  

Artiklen er udgivet i et mediesamarbejde med Iscene.dk