Q&A – ANNULLERING AF KONTRAKTER

Sidst opdateret d. 8. april 2020.

Som følge af regeringens lockdown af venues over hele landet er et stort antal scenekunstaktiviteter blevet aflyst, herunder fx turné, stationære forestillinger, residencies, workshops og undervisning.

I den proces er lige så mange kontrakter mellem arrangører/venues (kunde) og scenekunstproducenter (sælger) blevet annulleret, i mange tilfælde med den konsekvens, at scenekunstproducenten (sælger) står tilbage med manglende indtægter og udækkede udgifter. Det har vist sig meget vanskeligt for scenekunstproducenterne at vurdere, hvorvidt en aflysning/annullering af aftale er sket i overensstemmelse med lovgrundlaget, og hvordan man derfor kan respondere på situationen på en måde, som kan sikre en rimelig overenskomst omkring de aflysninger, som er en af konsekvenserne af Covid-19’s udbredelse og regeringens/samfundets forskellige tiltag mod spredningen.

Vær opmærksom på, at svarene er udarbejdet på baggrund af de gældende force majeure-principper. I kølvandet på Covid-19 kan en ny retspraksis være på vej, der kan ændre forudsætningerne for svarene. Svarerne erudarbejdet af advokatfuldmægtig Anne Sofie Alvad / DLA Piper.
Læs mere om DLA Piper her.

Download Q&A’s som samlet PDF her.



Spørgsmål vedr. aflysninger af forestillinger på baggrund af Covid-19


Hvordan er man normalt stillet som scenekunstproducent (sælger), hvis man har solgt en forestilling til et venue/en arrangør (kunden) – det kan f.eks. være et teater, et bibliotek, en skole – som aflyses af kunden under henvisning til Covid-19?

Svar: Der findes ikke en specifik lovgivning, der dækker udøvende kunstnere mv. Desværre findes der heller ikke en specifik lovgivning, som vedrører aflysning, annullering, opsigelse mv. Det klare udgangspunkt er, at man altid skal forholde sig, hvad der står i hver enkelt aftale. Aftalen er altså ”parternes lov”, og en aftale er som udgangspunkt bindende for begge parter.

Hvis en kunde aflyser en ydelse, har det altså i første omgang betydning, hvad man har aftalt. Første skridt er derfor at kigge i sin aftale, og spørge sig selv: ”Står der noget i aftalen om aflysning?”

  • Hvis JA – Hvis man har aftalt, hvad der skal ske i tilfælde af en aflysning, er det dette, der gælder. Der findes ikke en normale for den slags aftaler – men derimod et hav af variationer. Nogle aftalte aflysnings-variationer kan være, at man betaler et aflysningsgebyr, at man skal dække den anden parts allerede afholde udgifter eller lignende. Hvis der er en aftalt aflysningsadgang, vil COVID-19 meget sjældent have nogen betydning for aftalen – kunden kan altså aflyse uanset hvad. Dette afhænger dog af den konkrete ordlyd af aftalen.
  • Hvis NEJ – Se svar på næste spørgsmål nedenfor.  

Når man kigger sin aftale igennem i sømmene, skal man være opmærksom på, at ordet ”aflysning” ikke altid bruges direkte. En aflysning kan også tage form som en ”opsigelse”, ”afbestilling” eller ”fortrydelsesadgang” – eksempelvis at en aftale kan opsiges med dags varsel. Det er derfor vigtigt, at man kigger på selve formuleringerne i aftalen, og ikke kun på buzz words. Derudover findes der i nogen love en direkte adgang til at annullere en aftale uden at blive erstatningsansvarlig, men dette er primært inden for byggeriområdet.

Hvordan er scenekunstproducenten (sælger) stillet, hvis den kontrakt man har, slet ikke beskriver noget om aflysning?

Svar: Hvis der ikke er aftalt noget om lige præcis aflysning – fx en aflysningsadgang eller en opsigelsesadgang – eller hvis der slet ikke er lavet en decideret aftale, findes der i Danmark nogen generelle principper, som domstolene har udviklet via mange års retspraksis – disse principper kan man bruge til at udfylde en eksisterende aftale med, eller til at etablere rammer for, hvad standardparter normalt ville have aftalt.

At aflyse en bestilt ydelse (fx scenekunst) uden at have ret hertil i aftalen, er det samme som at annullere ydelsen. Med andre ord er det udtryk for, at parten ikke har tænkt sig at opfylde aftalen efter dens indhold. Ingen part har en automatisk ret til at annullere en aftale, og hvis man ikke har aftalt adgang at annullere, er en annullation/aflysning derfor det samme som at misligholde aftalen.

Når en part misligholder en aftale, har den anden part efter de generelle principper ret til at gøre misligholdelsesbeføjelser gældende såsom tvang til at opfylde (kaldes naturalopfyldelse), ophævelse, forholdsmæssigt afslag og erstatningskrav. Hvis en kunde derfor annullerer over for en scenekunstproducent, kan scenekunstproducenten gøre disse beføjelser gældende overfor kunden – fx ophæve aftalen og kræve erstatning for scenekunstproducentens tab. Udgangspunktet er, at scenekunstproducenten godt kan tvinge kunden til at opfylde aftalen, medmindre dette er umuligt, eller kræver urimeligt store ekstra ressourcer for kunden. I den nuværende COVID-19 situation vil det næppe være hensigtsmæssigt at tvinge kunden til at opfylde aftalen, men derimod vil det ofte give bedre mening for scenekunstproducenten at ophæve aftalen og kræve erstatning. Dette afhænger dog af de konkrete omstændigheder. I den forbindelse er det også vigtigt at fremhæve, at scenekunstproducenten skal kunne bevise, at man har lidt et tab, størrelsen på tabet samt at tabet er lidt pga. annullationen.

Selvom den annullerende part altså skal betale erstatning, er fordelen ved at annullere, at parten i erstatningsopgørelse kan trække det fra, som scenekunstproducenten sparer pga. annullationen. Den part der bliver annulleret overfor, skal nemlig begrænse sit tab mest muligt. Det kunne fx være udgifter for transport eller overnatning, som scenekunstproducenten skulle have afholdt, men nu ikke behøver afholde pga. annullationen.

En relevant undtagelse til at man som annullerende part kommer i misligholdelse, og skal betale erstatning, er hvis man er omfattet af en force-majeure situation. Mere om dette nedenfor.

Hvordan er sceneproducenten (sælger) stillet, hvis man møder aflysning af en aftale, som er indgået mundtligt og efterfølgende godkendt på mail, men hvor kontrakten ikke er underskrevet endnu?

Svar: Udgangspunktet i dansk ret er, at mundtlige aftaler er lige så bindende som skriftlige. Problemet er, at det er den, der vil påberåbe sig aftalen, som skal bevise, at der findes en aftale. En accept af en aftale på mail kan som udgangspunkt være lige så god som en underskrevet aftale – men det afhænger af både ordlyd og fortolkning af denne mail. Det skal tydeligt fremgå af mailen, at parterne er enige om, at der er indgået en aftale.

Problemet i sådan en situation er sjældent, om der findes en aftale eller ej, men derimod hvad der konkret skal stå i denne aftale, som typisk ikke regulerer alle væsentlige punkter. Her er det de samme domstolsudviklede principper, som kan bruges, og der findes altså principper, som det er muligt at ”falde tilbage på” og udfylde parternes aftale med. Disse principper afhænger af den konkrete problemstilling, de konkrete parter, forretningsområdet mv., og det er derfor ikke muligt at give et fyldestgørende overblik over dette. I forhold til aflysninger/annullationer kan man dog læse en beskrivelse af det generelle princip ovenfor.


Spørgsmål vedr. aflysning med henvisning til ’force majeure’


Hvornår kan en aflysning af en købt forestilling betragtes som en force majeure-begivenhed og hvad er den almindeligt gældende definition på en ’force majeure’ begivenhed? Og hvad indebærer ’force majeure’ for en aftales partnere.

Svar: Force majeure er et begreb for uforudsete/upåregnelige ekstraordinære begivenheder, der gør det umuligt for en aftalepart at opfylde sine forpligtelser overfor den anden part.  En force majeure-begivenhed medfører som udgangspunkt ansvarsfrihed for den, der som følge af begivenheden, ikke kan opfylde sin del af aftalen.

Det betyder, at parten, der er forhindret i at opfylde aftalen, ikke er ansvarlig for det tab, som fx køberen har lidt som konsekvens af forsinket eller manglende levering fra sælgerens side. De typiske eksempler på force majeure er krig og naturkatastrofe – altså en større kraft, der er ude af parternes kontrol.

I force majeure tilfælde bliver forpligtelsen til at levere ydelsen som udgangspunkt alene suspenderet indtil den rent faktisk kan leveres og bortfalder altså ikke helt, men det kan den gøre i særlige tilfælde.

I force majeure-situationen bliver man alene fritaget for at levere den del af aftalen, som er umulig for én at levere. I aftaler er der typisk en række delforpligtelser, fx en forpligtelse for en arrangør til at lægge lokaler til forestillingen, men også en betalingsforpligtelse overfor aktøren. Det er ikke umuligt for arrangøren i en force majeure-situation som Covid-19 at betale det aftalte vederlag. Det skyldes, at bankerne fortsat er funktionelle mv. Derfor bortfalder en ren betalingsforpligtelse som udgangspunkt ikke. 

Det er den part, der påberåber sig force majeure, der har bevisbyrden for, at det er umuligt for vedkommende at opfylde aftalen.

Force majeure er altså begivenheder, der er (i) upåregnelige, (ii) udenfor parternes kontrol og som samtidig (iii) hindrer opfyldelse af aftalen.

Andre muligheder end force majeure?

Der kan være andre grunde end force majeure, der berettiger en arrangør til at tilbageholde/ikke betale aftalt vederlag. De kan fx påberåbe sig en ret til at tilbageholde vederlaget indtil forestillingen gennemføres (udskydelse af event), idet det er udgangspunktet, at ydelser udveksles samtidigt. En anden mulighed er, at arrangørerne påberåber sig bristede forudsætninger, fordi forudsætningerne for aftalen har ændret sig væsentligt. Vurderes der at foreligge bristede forudsætninger, så vil arrangøren blive frigjort fra aftalen uden ansvar. Retspraksis viser, at der skal meget til, før der foreligger bristede forudsætninger. Vi antager, at der i kølvandet på Covid-19 vil opstå ny retspraksis, der forholder sig til, om Covid-19-følgerne kan udgøre bristede forudsætninger.

Hvordan er scenekunstproducenten (sælger) stillet, hvis begrebet ’force majeure’ IKKE INDGÅR i kontaktens ordlyd vedr. aflysninger?

Svar: Efter dansk ret er det muligt at påberåbe sig force majeure, også selvom man ikke har taget forbehold for dette i aftalen. Der er tale om en såkaldt retsnorm, der finder anvendelse, hvis aftalen er underlagt dansk ret. Det er vores umiddelbare vurdering, at en force majeure ikke medfører, at en betalingsforpligtelse bortfalder, medmindre andre bestemmelser i kontrakten taler for det. Det kunne fx være en bestemmelse om, at ydelserne skal udveksles samtidig, eller at betaling først sker, når ydelsen er leveret.

Hvordan er scenekunstproducenten (sælger) stillet, hvis begrebet ’force majeure’ – herunder epidemi/pandemi – INDGÅR i kontaktens ordlyd vedr. aflysninger?

Svar: Hvis der er en force majeure-klausul i kontrakten, så bør denne læses nøje – hvert ord kan have en afgørende betydning for fortolkningen. Er det fx aftalt, at begge parters forpligtelser bortfalder som følge af en force majeure-situation, så vil både betalingsforpligtelsen og leveringsforpligtelsen bortfalde – eller rettere sagt suspenderes.

Hvordan er scenekunstproducenten (sælger) stillet, hvis begrebet ’force majeure’ INDGÅR i kontaktens ordlyd vedr. aflysninger – men hvor klausulen ikke konkret nævner epidemi/pandemi som anledning til ’force majeure’?

Svar: Her vil det igen afhænge af bestemmelsens konkrete ordlyd. Hvis det fx fremgår, at der ved force majeure-begivenheder skal forstås krig og naturkatastrofer, så vil en pandemi formentlig ikke være omfattet. Hvis bestemmelser derimod oplister eksempler på force majeure-begivenheder, så skal bestemmelsen fortolkes udvidende og vil formentlig også omfatte pandemier. Hvis bestemmelse ikke giver nogle eksempler overhovedet, så vil Covid-19 som udgangspunkt også være omfattet afhængig af, hvornår aftalen er indgået.

Tidsmæssig afgrænsning af force majeure

Er en aflysning af en teaterforestilling under henvisning til Covid19-spredningen at betragte som en force majeure-begivenhed:

hvis aflysningen er kommet FØR d. 13. marts, hvor regeringens lockdown af venues trådte i kraft?

hvis aflysningen er kommet EFTER d. 13. marts, hvor regeringens lockdown af venues trådte i kraft?

– hvis man har modtaget aflysning, der omhandler en eller flere dato(er), som endnu ikke er omfattet af regeringens lockdown?

Som udgangspunkt – og med forbehold for enkelte kontraktvilkår – så er tidspunktet ikke afgørende, da Covid-19 ikke gør det umuligt for arrangørerne at opfylde betalingsforpligtelsen. Dog kan andre forpligtelser være umulige at opfylde, men dette vil være en konkret vurdering. Som beskrevet ovenfor, så skal arrangøren kunne bevise, at det er umuligt for vedkommende at overholde aftalen netop pga. force majeure.

Indsend spørgsmål

Fik du ikke svar på dit spørgsmål?

Inden du sender os dit spørgsmål anbefaler vi, at du læser alle spørgsmål og svar igennem. Det kan være, at du finder svar på din problemstilling under en af de andre Q&A – sider, da spørgsmålene ofte hænger sammen.
Står du tilbage med ubesvarede spørgsmål så send dem til os via corona@udviklingsplatformen.dk.