Events og netværksplatforme

I løbet af året samler vi branchens aktører til en række faglige events og netværksarrangementer. I vores kalender kan du se aktuelle events og arrangementer. Hold øje med vores tilbagevendende formater, som finder sted hvert år.

Producers Platform
Producers Platform er heldagsseminarer målrettet producenter og selvproducerende scenekunstnere. Formatet giver plads til fordybelse, vidensdeling på tværs og inspiration. Fokus er producentfaglige tematikker som co-produktion, den kreative producents lederskab og entreprenørskab i scenekunstbranche. Vi tilbyder én Producers Platforms om året.


Webinarrække: Crash cources i producentopgaver
En webinarrække for nyetablerede kompagnier, scenekunstproducenter og selvproducerende scenekunstnere. Webinarrækken sætter spot på fire klassiske og uomgængelige områder inden for produktion af scenekunst: Kommunikation/branding, fundraising, økonomistyring og organisering. Webinarerne er gratis og udbydes i samarbejde med Performing Arts Platform.



Brancheseminarer
I tæt samarbejde med festivaler og andre organisationer i scenekunstbranchen arrangerer vi branchefaglige seminarer, som sætter spot på aktuelle tendenser i scenekunsten. F.eks. ’Scenekunstens Årsmøde’ under CPH STAGE. ’Queer Industry Days’ på Det Kongelige Teater arrangeret i samarbejde med CPH Queer Festival i 2021. Digitale formater arrangeret i samarbejde med Det Frie Felts Festival. Turné i Danmark arrangeret i samarbejde med Turnenetværket m.m.
 

Netværksarrangementer
‘Speed dates’ og ‘Meet and greets’. På festivaler og andre platforme, som f.eks. CPH STAGE, arrangerer vi kuraterede netværksevents for de større teaterhuse og udvalgte frie grupper. Hvert år holder vi mindst en samlende fest eller branchebar. Pga. Corona har vi desværre ikke kunnet afholde vores planlagte sociale arrangementer.





TOASTER + Udviklingsplatformen
I samarbejde med TOASTER sætter vi, på et årligt tilbagevendende symposium, fokus på kunstnerisk udvikling i tværæstetiske produktioner, der ligger i krydsfeltet ml. billedkunst, performance og scenekunst.