Forslag og ønsker til det nye kunstnerisk workspace for den frie scenekunst

Over 50 aktører fra den frie scenekunst var samlet på Udviklingsplatformen til dialogmøde om et nyt kunstnerisk workspace for den frie scenekunst i Københavnsområdet d. 26. februar 2020. Ligesom fremmødet var engagementet også stort. Der blev ved rundborde diskuteret to overordnede tematikker 1) Faciliteter til workspace og prøvelokaler og 2) Kunstnerisk udvikling. Følgende er en opsummering af de diskussioner og konkrete forslag og ønsker de fremmødte kom med til det nye kunstneriske workspace.


På dialogmødet kommenterede flere, at det er vigtigt at tænke langsigtet med etableringen af det nye sted for den frie scenekunst. Der er et stærkt ønske om, at det nye workspace ikke bliver destabiliseret af eksterne forhold og at den frie scenekunst om fire år står uden et fast samlingssted.

Der var desuden udbredt enighed om, at det nye workspace bør være et uformelt samlingspunkt og hjemsted for de frie scenekunstnere. Flere gav udtryk for, at de ønsker, at der skabs et fleksibelt og dynamisk sted, som kan rumme alle dele af den kunstneriske proces. Dette bør være stedets styrke. Mange af de fremmødte ønsker at blive inddraget i processen omkring stedets etablering – både i forhold til transparens omkring de beslutninger som træffes, men mindst lige så vigtigt for at få medejerskab over stedet.

Tematik 1 – Faciliteter til workspace og prøvelokaler

Hvilke faciliteter skal workspace’et tilbyde og hvor er behovet størst? Hvilken support er der brug for i forbindelse med ophold i workspace’et, og hvor land tid skal man kunne leje prøvelokaler? Ved rundbordene blev der talt om krav til faciliteter, geografisk placering og modeller for booking af prøvelokaler m.m. Henriette Rosenbeck og Erik Pold var ordstyrer ved dette rundbordstema.


Placering – store lokaler vs. et centralt sted hvor man mødes

Flere gav udtryk for, at en central placering, som er let tilgængelig via offentlig transport, er vigtig. Det vil understøtte, at stedet bliver til et samlingspunkt, hvor folk mødes. Flere mente, at det ligeledes vil tilføre den frie scenekunst anerkendelse og synlighed i bybilledet med lokaler et centralt sted i byen.

Men hvad er centralt om 2-3 år? Byen er i konstant udvikling – det skal også tages i betragtning. Det blev kommenteret, at man gerne må tænke mere langsigtet og også afsøge lokaler, som i dag ikke virker centrale, men som i fremtiden vil være det.

Der var flere, der kommenterede, at de hellere ville være med til udvikle noget ”cool” og velfungerende uden for byen end et sted i centrum, der ikke opfylder kravene.

Det åbnede op for den uomgængelig problematik: geografisk placering vs. størrelse/lokale forhold. Det vil være både lettere og billigere at finde store, egnede lokaler uden for byen, da lejepriserne i København er meget høje. Her er det nødvenligt at træffe en prioriteret beslutning. Her gav flere udtryk for, at de gerne ville inddrages i processen og at gennemsigtighed generelt er vigtig.

Der blev desuden givet forslag til at tænke i alternative løsningsmodeller f.eks. at have prøvelokaler uden for byen for at holde lejeprisen nede og showrooms/fremvisningssteder for fagfæller centralt i byen.

Der blev også givet forslag til at bruge bevillingen til at aktivere rum i byen og lave faste aftaler med de prøvelokaler, der allerede eksisterer. At tænke ud af boksen i forhold til alternative modeller, hvor alt ikke nødvendigvis er samlet på ét sted.

Holmen blev forslået som en geografisk placering med gode muligheder for samarbejder og synergieffekt (Teaterøen, scenekunstskolen, CC – Copenhagen Contemporary m.m.).

Det blev desuden foreslået at invitere erhvervsfolk med erfaring inden for finansiering og forretningsmodeller ind for at få perspektiv på mulighederne og evt. indlede partnerskaber (NCC f.eks.). Generelt var der flere, som opfordrede Udviklingsplatformen til at undersøger andre økonomiske modeller inden der træffes beslutninger om stedets placering og etablering.

Faciliteter – hvilke behov skal workspace’et dække?

Fleksibilitet og tilgængelighed blev nævnt som stærke ønsker for det nye sted. Det er et ønske, at stedet skal kunne rumme de forskellige dele af den kunstneriske proces og være tilgængeligt 24/7. Dvs. der er et ønske, om at der skabes et sted, som kan varetage de forskellige processer simultant´ og som rummer både store rum med højt til loftet, små rum, værksteder og rum til sociale arrangementer m.m.

Der blev også givet udtryk for at lokalerne prismæssigt bør ligge inden for rækkevidde af andre lokaler, der i dag tilbydes på markedet. Desuden at det vil være en fordel at man kan leje prøvelokaler med kort varsel.

At det nye kunstneriske workspace gerne må være et uformelt sted blev nævnt flere gange. Stilen og stemningen må gerne være rå, afslappet og uden for mange regler. Det vil være en fordel, hvis der er plads til åbne workshops, hvor man kan invitere deltagere udefra.

Konkrete forslag til faciliteter:

  • mulighed for at kunne trække stærkstrøm
  • mulighed for aflåsning og adgang om natten
  • fællesarealer indenfor og udenfor (lounge, køkken, mødesteder, mødelokaler, have, café)
  • specielt mødelokaler er vigtigt
  • mulighed for kontorpladser
  • lokaler, der har spejle
  • en stor sal med højt til loftet. Det er en fordel hvis den kan mørklægges
  • et lokale med dansegulv – ikke nødvendigvis dansevinyl
  • et lokale med lydisolering
  • lokale med vinduer
  • et eller flere værksted (f.eks. syværksted, scenografiværksted m.m.)
  • lagerplads
  • mulighed for at arbejde med og opstille scenografi
  • overnatningsmuligheder for internationale gæster i forbindelse med festivaler og lign
  • parkeringsmuligheder – også for lastbiler

Der blev konkret foreslået et sted med mindst 4 – 5 sale i alt.
3 af dem med plads til full size produktioner. Gerne en sal med 10 meter til loftet, hvis muligt.

1 – 2 ”akut” sale med korte booking frister.

Det er vigtigt, at der er et velfungerende online bookingsystem.

Desuden var der et stort ønske om, at Udlånsbanken følger med og vokser i størrelse. Der var flere, som foreslog at der er en teknik-support person til rådighed i workspace’et – evt. i direkte forbindelse med Udlånsbanken.


Pris og bookingmodeller

Der blev givet udtryk for, at der er et stort og presserende behov for prøvelokaler, som er gratis – eller næsten gratis. Således, at man ikke skal skaffe penge til en produktion, inden man går i gang.

For at have fleksibilitet og let tilgang til stedet blev det foreslået at arbejde med tre forskellige lejemodeller:

  1. lange prøveperioder – for at sikre kontinuitet
  2. kortere forløb til f.eks. research og eksperimenter
  3. booking af frie, tilgængelige prøvelokaler inden for en måned eller dag til dag.

Det blev argumenteret for, at det vil være en stor fordel med muligheder for at leje/booke prøvelokaler inden for en måned.

Der blev henvist til Dansehallernes model, fra den tid de havde lokaler på Carlsberg, som flere synes fungerede godt. Her var det muligt at booke tomme lokaler helt op til selve dagen. Generelt er det vigtigt at trække på andres erfaringer og undersøge andre organisationers medlemsmodeller, for at finde en god model for det nye workspace.

Det blev foreslået at skabe en demokratisk model, hvor kuraterede eller betalende projekter har førsteret, men hvis de ikke bruger hele dage eller aflyser o.lign. så bliver lokalerne tilgængelige for medlemmer o.a. der kommer på dagen.

Flere af teatrene/grupperne gav udrtyk for, at de er villige til at betale for et medlemskab til det nye kunsteriske workspace, hvis dette bliver oprettet.

Yderligere ønsker og forslag

Flere ønsker, at det bliver et uformelt tilholdssted hvor branchen mødes og netværke. Det skal være et sted, som de frie scenekunstnere føler er deres og fællesskabet fra Udviklingsplatformens kontorfællesskab skal fortsætte. Flere gav udtryk for, at de gerne vil være med til at indrette stedet og gav forslag til at lave events ud af indflytning, indretning eller f.eks. maling af en symbolsk væg.

Samarbejder med andre udviklingsaktører som Dansehallerne, Teaterøen og Forsøgsstationen blev foreslået.
Der kom også forslag om at lade sig inspirere af Kunstepidemien i Gøteborg og andre kunstneriske workspace f.eks. Uferstudios i Berlin.

Vigtigheden af at tænke langsigtet blev understreget. Der er et stærkt ønske om at stedet ikke bliver destabiliseret af eksterne forhold. Det blev foreslået, at de frie scenekunstnere kunne gå sammen via Crowd Funding om at købe et sted, som Udviklingsplatformen kan leje. På den måde vil den frie scenekunst få et hus, som kan eksistere ud over de 4 år, som Udviklingsplatformen pt. har fået midler til.

Desuden blev der givet forslag til:

•        En ”fredagsscene”, hvor man kan præsentere ufærdige projekter.

•        Vidensdeling både fysisk og online

•        En digital platform hvor man kan søge fagligt publikum til visninger

Tematik 2 – Kunstnerisk Udvikling


Hvordan skaber vi de bedste rum og rammer for kunstnerisk udvikling i det nye kunstneriske workspace? Hvad er kunstnerisk udvikling for dit kompagni/gruppe og hvilke typer af faglig sparring og udveksling savner du? Det var blot nogle af arbejdsspørgsmålene, som kickstartede diskussionen ved rundbordene. Pernille Møller Taasinge og Anika Barkan var ordstyrere.      

Der blev udtrykt særlige ønsker til den kunstneriske ledelse af workspace’et:

  • Den kunstneriske udviklingschef skal have nær kontakt til kunstnerne i huset, og være i stand til at samle kunstnerne på tværs af genre.
  • Den kunstneriske udviklingschef skal være med til at skabe en synergieffekt imellem kunstnerne.
  • Den kunstneriske udviklingschef skal være en del af, eller facilitere et kunstnerisk råd, hvor honorarbetalte kunstnere står til rådighed for at assistere i projekter.
  • Den kunstneriske udviklingschef skal inkorporere og inddrage producenterne.
  • Den kunstneriske udviklingschef skal være med til at formidle udadtil, at processen er en vigtig del af den kunstneriske skabelsesproces.
  • Den kunstneriske udviklingschef skal give plads til processer og idéer.

Der blev desuden givet udtryk for et ønske om en åben, flad og demokratisk ledelse, hvor der f.eks. gives plads til at kunstnerne selv kan designe hvordan og hvornår de vil sparre og vidensdele med hinanden. Dvs. hvor kunstnerne i projektforløb selv definerer og sætter rammerne for sparring, videndeling og feedback. Men det blev også understreget, at det er vigtigt, at der findes en god balance ml. topledelse og brugerstyring/brugerinvolvering.

Mht. til feedback programmer m.m. blev ligeværdig læring nævnt. Dvs. det blev foreslået, at stedet gerne må understøtte ligeværdige læringsprocesser, hvor alle er en del af processen (hvor der ikke er et hierarki f.eks. en mentor eller kunstnerisk konsulent, som ved bedre).

Der blev desuden udtrykt ønske om mulighed for at blive matchet med en kunstnerisk sparringspartner.

Flere mente, at det vil være en fordel, hvis det nye workspace åbner op for det tværæstetiske, og at der er flere forskellige fagligheder i huset. Det bør være et dynamisk sted hvor der ikke langt fra eksperiment til visning. Det skal være et risikovilligt sted. Det bør desuden være et uformelt fagligt mødested, der kombinerer prøver/faglige processer med sociale arrangementer, hvor man kan møde hinanden under uformelle rammer.

Det er vigtigt at udvælgelseskriterierne for de projekter, som får plads i workspace’ets programmer er tydelige og gennemsigtige.

Det blev også understreget til rundbordsdiskussionerne omkring kunstnerisk udvikling, at det nye workspace skal være de frie scenekunstneres og teaterbranchens sted – dvs. ikke en åben scene for publikum. Det skal være vores sted, hvor vi kan udvikle os, sagde flere.

Det blev anbefalet at lave en strategi for udveksling/fremvisninger for fagfæller – således at man kan få set hinandens produktioner i et uformelt format.

Videre dialog – ønske om inddragelse

Der blev udtrykt et klart ønske fra de fremmødte om at blive inddraget i processen af etableringen af det nye workspace via flere dialogmøder. Allerede fra dags dato i opstartsprocessen og i eftersøgningen af lokaler. Når lokalerne er fundet ønskes der dialogmøder omkring brugen og indretningen af dem. Rum og visioner hænger sammen. Flere sagde, at det er vigtigt, at de som brugere føler sig inddraget og hørt i dette forløb.

Der blev foreslået dialogmøder hver måned, hvor aktører inden for den frie scenekunst kan opdateres og inddrages i processen, samt hjælpe mht. at prioritere i forhold til ønsker og behov.

Udviklingsplatformen blev opfordret til at bruge branchens netværk til at finde det nyt sted. Evt. åbne en dialog digitalt og få indspark. Det er alt sammen med til at skabe medejerskab.

Beboerne i UP’s kontorfælleskab vil meget gerne med videre og være med til at udvikle det nye sted.

Der blev givet rigtig mange gode indspark og forslag, som vi tager med os i processen for etableringen af det nye workspace. Som flere pointerede til dialogmødet vil det nok ikke være sandsynligt at kunne imødekomme alles forsalg og ønsker. Der skal højst sandsynligt foretages prioriteringer i processen.

Foreløbigt inviterer vi til dialogmøde igen den:

Tirsdag d. 19. maj kl. 15.00 – 16.30
København på Udviklingsplatformen for Scenekunst
Tilmeld dig her

Onsdag d. 20. maj kl. 15.00 – 16.30
Aarhus på Performing Arts Platform
Tilmeld dig her

Har du flere forslag og ønsker, er du altid velkommen til at sende dem til os direkte pr mail til kommunikationsansvarlig Katrine Damkjær via katrine@udviklingsplatformen.dk