GRO

Der er lukket for ansøgning. Ansøgningsfrist var mandag den 13. marts 2023 kl. 23.59.

Projektet GRO har til formål at fremme det bæredygtige arbejdsliv for scenekunstbranchens frie felt. Forløbet giver dig viden om og ideer til, hvordan du kan gøre dit arbejdsliv i det frie felt mere bæredygtigt. Udviklingsforløbet GRO udbydes af Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv i samarbejde med procesleder Priscilla S. Lind Rasmussen og Udviklingsplatformen for Scenekunst. Projektet er støttet af Velliv Foreningen.

Forløbet GRO er en faciliteret vækstgruppe, der forløber over fem gange. Forløbet arbejder systematisk med udfordringerne, du støder på som freelancer i scenekunstbranchen.

Du bliver en del af en vækstgruppe, hvor dit arbejdsliv og din arbejdserfaring kommer i fokus gennem faciliteret dialog og refleksion. Du kommer til at optegne strukturerne i dit nuværende arbejdsliv og får værktøjer til at de kan forbedres. Du får viden om og inspiration til at handle anderledes. Og du får en vej til at fremme dine muligheder for at få et (endnu mere) bæredygtigt arbejdsliv.

Forløbet udbydes på dansk. Der er i alt otte pladser.

Adresse: Udviklingsplatformen for Scenekunst, Vartov, Farvergade 27, Opgang D, 1. sal, 1463 København K.

Varighed: 2-3 timer pr. gang. Der vil være kaffe og kage på første og sidste møde.

Forløbet består af fem fysiske mødegange i foråret 2023.

Datoer:

Onsdag d. 29. marts kl. 14-17

Onsdag d. 19. april kl. 14-16

Onsdag d. 3. maj kl. 14-16

Onsdag d. 17. maj kl. 14-16

Onsdag d. 31. maj kl. 14-17

Du kan ansøge om at blive en del af vækstgruppen her.

Forløbet er for dig, der er professionel selvproducerende scenekunstner eller producent i det frie felt og har mindst to års erfaring.

I ansøgningen lægger vi i udvælgelsen vægt på din motivation for at være med. Skriv kortfattet, hvad du håber at få ud af vækstgruppen.

Det er et krav, at du kan deltage alle fem mødegange alle nedenstående datoer.