Nyt

Invitation til Kick-Off på Applaus

Nyhedsbrev 10. okt 2018

Det vil glæde os at se dig til Kick-off på publikumsudviklingsprojektet Applaus.

Vær med, når vi løfter sløret for, hvordan publikumsudviklingsprojektet Applaus over de næste tre år vil skabe større fokus på publikumsudvikling og hjælpe den danske scenekunstbranche med at nå ud til nye og mere mangfoldige målgrupper.

Applaus Kick-Off i København
Onsdag d. 31. oktober kl. 13-16
Udviklingsplatformen for Scenekunst
Otto Busses Vej 5A, 2450 Kbh. SV
Tilmeld dig her

Applaus Kick-Off i Jylland
Torsdag d. 1. november kl. 16-18
Randers Egnsteater
Mariagervej 10, 8900 Randers
Tilmeld dig her

Lene Struck-Madsen, Projektleder for Applaus, vil bl.a. fortælle om den nyoprettede Applaus-pulje på 1 millioner kroner, som kan søges til publikumsudviklende tiltag i sæson 19/20.

Programmet byder desuden på spændende oplæg af Jo Taylor, direktør i Morris Hargreaves McIntyre, Doug Buist, chef for CRM og Brand på Shakespeare’s Globe, samt Sarah Ogle, kommunikationsdirektør på Liverpool Everyman & Playhouse, der vil fortælle om værdien af publikumsudvikling.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding af hensyn til indkøb af mad og drikkevarer. Tilmeld dig senest 24. okt. Applaus er forankret hos Udviklingsplatformen for Scenekunst.

Venlig Hilsen
Udviklingsplatformen for Scenekunst