Udviklingsplatformen
for Scenekunst
 
 

Kære politikere: Pengene skal ikke følge bygningerne, men kunsten

Hvis staten skal få mest muligt ud af sin investering i scenekunsten, må kulturpolitikerne i højere grad tilgodese scenekunstens frie felt, lyder det fra Mikkel Harder Munck-Hansen, leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst.

Kulturmonitor 25. marts 2024: Danmark sætter som nation globale standarder for film, design og gastronomi. Det kan vi også gøre som teaternation, hvis statsstøtten i højere grad følger kunsten og ikke blot de bygninger, den foregår i. På den måde vil samfundet få endnu mere ud af sin investering i scenekunsten både kunstnerisk og økonomisk, så Danmark ude i verden også vil blive kendt som en teaternation.

Danske scenekunstnere er gode til selv at skabe værker og etablere succesfulde kompagnier, der turnerer både i Danmark og udlandet. Hundredvis af forestillinger årligt ligger i det såkaldt »frie felt«. De finansieres ikke direkte gennem støtte til storby- og egnsteatre, landsdelsscener og Det Kongelige Teater, men kan søge støtte hos Statens Kunstfond til produktion og i lille omfang til drift.

Den frie scenekunst er et vigtigt led i borgernes møde med scenekunsten, hvor det lokale, eksperimenterende og nyskabende får lov til at udfolde sig, hvilket i sidste ende også kommer de etablerede scener og de danske teatergængere til gode med hundredvis af forestillinger over hele landet og dermed et aktivt bidrag til regeringens vision om, at kulturen ikke skal være forbeholdt »et specielt postnummer«.

Klar efterspørgsel fra udlandet

Fra statslig side er hovedparten af støttemidlerne imidlertid rettet mod det institutionelle felt. På den måde er statsstøtten til scenekunst i meget høj grad bygningsbaseret.

Kunstneriske stillinger slås ikke op, og mere end 80 procent af de danske scenekunstnere arbejder som freelancere og under fem procent af danske skuespillere har en sæsonkontrakt. Trods disse vilkår formår det frie felt at eksportere teaterforestillinger til hele verden. Når vi samarbejder med udenlandske teatre og andre scenekunstneriske institutioner, kan vi mærke en klar efterspørgsel på dansk indhold.

I maj måned 2023 fik Danmark sin første kulturpolitiske redegørelse siden 1997. Efter at have set redegørelsens tal, konkluderede kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), at »kulturen er en god forretning for Danmark, og at vi fremover bør se på kulturen i det lys«.

Redegørelsen viste, at kulturerhvervene i Danmark har en samlet produktion på 109 milliarder kroner. Dermed overgår kultursektoren sektorer som landbrug, skovbrug og fødevarer, der har en produktion på 87 milliarder kroner.

Men det økonomiske potentiale er langt fra indfriet og har ikke gode forudsætninger for at blive det.

Kvalificeret hjælp ønskes

Både staten og de danske fonde uddeler årligt store millionbeløb til scenekunst. Midlerne gives til konkrete projekter, men sjældent til drift, administration og udvikling. Alle aktiviteter og udgifter, der ligger uden for de scenekunstneriske projekter, er overladt scenekunstnerne selv.

Hvis de tildelte midler fra stat og fonde skal skabe mest mulig værdi og gøre en forskel for danskerne, skal de frie scenekunstnere således have kvalificeret hjælp til drift, kommunikation og forretningsudvikling, så deres arbejde i endnu højere grad kan betyde mere for flere.

Denne kommentar er oprindeligt bragt i Kulturmonitor den 25. marts 2024. Foto: Martin Høyer