Udviklingsplatformen
for Scenekunst
En
 
 

Kom til dialogmøde med Projektstøtteudvalget for Scenekunst om de nye puljefrister

Kom til dialogmøde fredag 17. januar kl. 10-12. Her vil Projektstøtteudvalget for Scenekunst svare på spørgsmål og fortælle om grundlaget for ændringen af en række puljefrister.

Den 31. oktober i år meldte Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) en række ændringer af puljer og frister ud. Kom til dialogmøde hos UP, hvor PUS vil fortælle om grundlaget for ændringerne og svare på spørgsmål.

Vi anbefaler, at du inden mødet reflekterer over, hvad du tror ændringerne kommer til at have af betydning for det frie felt og dit virke.

Dialogmødet finder sted hos UP på Baldersgade 6, 2200 Kbh N. Hvis du ikke har mulighed for at deltage fysisk, kan du deltage online.

For at deltage skal du tilmelde dig senest 15. januar her:

Tilmeld dig dialogmødet senest 15. januar her

I tilmeldingsblanketten bliver du bedt om at svare på en række spørgsmål. Dine svar vil være anonyme og vil blive brugt af arrangørerne til at skabe de bedste muligheder for, at forskellige overvejelser og perspektiver bliver hørt i samtalen.

Dialogmødet er arrangeret i et samarbejde mellem Projektstøtteudvalget for Scenekunst, Uafhængige Scenekunstnere, Danske Sceneinstruktører, Performing Arts Platform, Det Frie Felts Festival og Udviklingsplatformen for Scenekunst.

Puljeændringer meldt ud den 31. oktober 2024:
  • Puljen ’Scenekunstfestivaler’ nedlægges som selvstændig pulje. Det vil fremover være muligt at søge tilskud til scenekunstfestivaler i puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’ ved fristen den 2. juni 2025.
  • Fra 2026 vil antallet af årlige frister til puljen ’Scenekunst for børn, unge og voksne’ reduceres fra to til én. Det vil betyde, at puljen har frist den 1. juni 2026.
  • De årlige frister på refusionsordningen reduceres fra tre til to i 2025. Der vil derfor kunne søges om refusion til fristerne den 3. februar og 1. oktober 2025 og ikke i august, som det har været tilfældet i 2024. 
  • De årlige frister på formidlingsordningen reduceres fra tre til to i 2025. Der vil derfor kunne søges om formidlingsgodkendelse til fristerne den 11. april og 10. oktober 2025 og ikke i februar, som det har været tilfældet i 2024.

Dato: 17. Januar kl. 10-12

Sted: Udviklingsplatformen for Scenekunst, Baldersgade 6, 2200 København N