Kommentar: Scenekunstbranchens frie felt fortjener en plads på finansloven
De projektstøttede teaterkompagnier og scenekunstnere udgør en væsentlig del af den danske scenekunstbranche. Hvis branchen skal trives, kræver det mere end traditionel projektfinansiering, og det bør kulturpolitikerne på Christiansborg anerkende, skriver leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst Anne Dalby.
På kontorerne på Christiansborg sidder vores folkevalgt lige nu og forhandler den kommende finanslov på plads. På oplyst grundlag og på baggrund af dialog med landets kunst- og kulturaktører finder man ud af, hvordan borgernes penge skal fordeles for at opretholde og udvikle et stærkt kulturliv.
Samtidig sidder vi på Udviklingsplatformen for Scenekunsts kontor i Baldersgade på Nørrebro og arbejder på at finde tal og viden om, hvor stor en del af den professionelle danske scenekunstbranche egentlig udgøres af kunstnere og kompagnier, der ikke har fast tilknytning til et teater, men som kontinuerligt arbejder fra projekt til projekt – dem, man med en bred betegnelse også kalder »det frie felt«.
Tallene i sig selv kan naturligvis ikke give det fulde billede af den værdi, som det frie felts produktioner bidrager med. Værdien består også i den udvikling, nytænkning og inspiration, de frie scenekunstnere bidrager med til den samlede branche.
De selvstændigt skabende og projektstøttede scenekunstaktører skaber nytænkende, eksperimenterende og ofte mere risikovillige forestillinger, som præsenteres på landets teatre, skoler, kulturhuse og andre scener som gæstespil eller co-produktioner.
Med det in mente er det nødvendigt at påpege vigtigheden af, at de mange projektstøttede bidrag til den samlede scenekunstbranches produktion finansieres ordentligt. Det gør de ikke med traditionel projektstøtte alene.
Branchens paradoks
I modsætning til driftsstøtte, som for eksempel et institutionsteater typisk modtager, må en »fri« scenekunstgruppe oftest selv dække alle basale udgifter til administration, markedsføring og alt, der ligger udover den konkrete produktion på scenen.
Statsstøtten til scenekunst er primært »bygningsbaseret« – altså baseret på støtte til små storby- og egnsteatre, landsdelsscener og Det Kongelige Teater – og tager således ikke tilstrækkelig højde for hele det felt, der på utallige måder leverer til disse.
Branchens paradoks er, at kun en meget lille gruppe aktører har fastansættelser disse steder, og under 5 procent af danske skuespillere har en sæsonkontrakt, mens mere end 80 procent af de danske scenekunstnere er freelancere.
Hvert år uddeles høje millionbeløb til den danske scenekunst, og det sker blandt andet fordi et stærkt kulturliv er en god forretning for Danmark.
Danmark kan blive et foregangsland
I 2023 præsenterede kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) sin kulturpolitiske redegørelse. På baggrund af redegørelsens tal konkluderede ministeren, at »kulturen er en god forretning for Danmark, og at vi fremover bør se på kulturen i det lys«.
Store, internationale kultur-forretningssuccesser kender vi talrige af fra gastronomi, design og film, og intet taler imod, at Danmark også i fremtiden kan blive kendt som foregangsland på scenekunstområdet. Men det kræver, at vi i højere grad støtter kunstneriske eksperimenter og kulturel udvikling, hvis vi vil opnå internationale anerkendelse og selv nyde gavn af en stærk hjemlig scene.
Derfor må vi tage politisk ansvar for den meget store gruppe freelancere og selvstændige, der leverer et stort og vigtigt kunstnerisk bidrag til den danske scenekunst.
Hvis kulturpolitikerne tager ansvar for at udvikle det frie felts kompetencer og mulighedsrum inden for drift, PR og forretningsudvikling, vil den frie scenekunst kunne vokse sig stærkere nå et bredere publikum og dermed skabe endnu mere værdi for de tildelte midler fra staten og fonde.
At investere i det frie felt er at investere i diversitet på teaterscenerne og alle de andre steder, publikum møder scenekunsten. Ved at bakke op om, at det frie felts projektfinansiering på mere bæredygtig vis fortsat kan bidrage til institutionsteatrenes risikovillighed i deres turné- og programlægning, har en kommende finanslov mulighed for at skabe udvikling i scenekunstbranchen.
Dette indlæg blev bragt i Kulturmonitor den 14. november 2024.