Nyt

Ledig Stilling – Studentermedhjælper

Til kommunikationsafdelingen på Udviklingsplatformen for Scenekunst

Vi søger pr. 15. jan 2019 en studentermedhjælper til at hjælpe med kommunikation.
I løbet af året er vi afsender på en lang række workshops, seminarer og netværksmøder. Her bliver det din opgave at: Formulere tekst og markedsføre aktiviteterne via vores digitale platforme og netværk. Opdatere vores facebook- og instagramprofiler med gode historier fra vores aktiviteter, kontorfællesskab eller relevante nyheder. Være med til at udvikle og implementere digitale værktøjer for den danske scenekunstbranche. Desuden varetage forefaldende kommunikationsopgaver.

 

Løn og arbejdstid:
Start 15. jan. 2019 – 31. dec. 2019. Med mulighed for forlængelse.
10-15 timer om ugen.
Stillingen er timelønnet.


Arbejdssted:
Arbejdet finder sted på Udviklingsplatformen for Scenekunst på Otto Busses Vej 5A, 2450 København.
Vi aftaler i fællesskab med dig hvilke dage, der passer bedst.


Hvem er du?
Du er studerende.
Du arbejder selvstændigt og er god til at formulere dig skriftligt.
Du er ansvarsbevidst, fleksibel og samarbejdsvenlig.
Du har let ved at sætte dig ind i CMS (kendskab til wordpress er en fordel men ikke et krav) og har en mening om hvordan man kommunikerer på sociale medier.
Kendskab til eller interesse for scenekunst er en fordel, men ikke et krav.


Ansøgning sendes til:
Katrine Damkjær
Udviklingsplatformen for Scenekunst
katrine@udviklingsplatformen.dk

Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning hurtigt muligt og senest den 19. dec. 2018. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at ringe eller skrive til Kommunikationsansvarlige Katrine Damkjær via tlf. 23 47 09 06 el. katrine@udviklingsplatformen.dk


Baggrund:
Udviklingsplatformen for Scenekunsts formål er at udvikle og opkvalificere den frie scenekunst i hele Danmark. Den frie scenekunst definerer vi som frie scenekunstgrupper, projektstøttede teatre og mindre etablerede teatre. Vi bor på Otto Busses Vej 5 i København, hvor vi har etableret et stort kontorfællesskab for scenekunstens frie aktører.

Året rundt er vi afsender på en lang række seminarer, workshops og netværksmøder over hele landet. Vi tror nemlig på, at udvikling bedst sker gennem vidensdeling og samarbejder på tværs af scenekunstgrupper, teatre, institutioner og sektorer og på tværs af byer og landegrænser. Desuden tilbyder vi karriereudvikling gennem vores mentorprogram og strategisk sparring via vores rådgivningstjeneste. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at omforme erfaringer til anvendelig viden og italesætte den tavse viden. At fritlægge netværk og skabe nye forbindelser på tværs.

Udviklingsplatformen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Bikubenfonden.