Festival

EdFringe Edinbourgh festival fringe

Datoer

August (3 uger) hvert år

Kunstnerisk genre (Dans, performance, eksperimenterende scenekunst etc.)

Alle genrer

Produktionstype/ hvilke produktioner egner sig?

Fysisk teater, dans (ordløst teater) eller specifikke formater, der vækker opsigt enten på grund af format eller indhold. Forestillinger som man gerne vil turnere internationalt med.

Fokus (hvem er denne festival særligt interessant for? For hvilken type grupper?)

Fysisk teater, dans (ordløst teater) eller specifikke formater, der vækker opsigt enten på grund af format eller indhold.

Økonomi (deltagergebyr og hvad skal man regne med selv at lægge i det for at få sin produktion der til?)

Hvis man vil bruge festivalen som spillested:

Registrerings fee for at spille hele festivalen ligger mellem 2.500 – 5.200 dkk hos Edinburgh Festival Fringe. Derudover kommer aftale med venue. De fleste venues laver en 60-40 fordeling af billetindtægter (60% til kompagniet) og tager en garantipris, der ofte ligger på 20% af det samlede potentielle billetsalg. Derfor kan det være en god idé, at have en sal med færre publikumspladser, hvis man er et nyt kompagni på festivalen. De fleste venues fakturerer også for nogle af de PR-ting, de gør. Og du skal altid supplere med en PR-indsats selv. Enten ved selv at gøre det eller ved at engagere et lokalt PR-bureau. I kan faktisk få god hjælp fra Edinburgh Festival Fringe Media service, der bl.a. leverer feedback på pressemeddelelser og en opdateret kontaktliste på presse. Spørg hvem folk kan anbefale.

En meget stor post på budgettet er accomodation og diæter. Det kan betale sig at bo på studenterhjemmene, hvoraf mange er i god stand. Se god opsplitning af økonomi i denne guide

 

NB: Vær opmærksom på at Statens Kunstfond har en særlig dansk indsats på Edinburgh Festival Fringe 2020 og i minimum også 2021. WILDTOPIA er ekstern operatør på dette. Der er mulighed for at søge om støtte til at blive én af signaturforestillingerne og/eller søge rejsestøtte til research-tur til festivalen. Se mere om dette her. 

 

Hvis man vil bruge festivalen som en netværksplatform

Man kan søge om en akkreditering hos Edinburgh Festival Fringe Arts Industry office, der enten giver gratis ”comp-tickets”. Der er meget hjælp at hente for både besøgende internationale gæster og for folk, der spiller på festivalen. Se mere her.

 

Ansøgningsprocedurer

Man ansøger hos de enkelte scener – gerne i november året før, men der er åbent helt hen til. Danske grupper har især spillet på Summerhall, Pleasance, Zoo Venues og Dancebase.

Assembly

Dancebase

Pleasance

Summerhall

Zoo Venues

I begyndelsen af januar begynder registreringen til Edinburgh Festival Fringe. Se mere her.

I begyndelsen af marts er der registrerings deadline for programmet med en discount fee prize for EdFringe. I begyndelsen af april er der endelig deadline for registrering af et show til programmet i Edinburgh Festival Fringe.

 

Mulig finansiering (hvilke fonde eller open calls kan man søge?)

Vær opmærksom på at Statens Kunstfond har en særlig dansk indsats på Edinburgh Festival Fringe 2020 og i minimum også 2021. WILDTOPIA er ekstern operatør på dette. Der er mulighed for at søge om støtte til at blive én af signaturforestillingerne og/eller søge rejsestøtte til research-tur til festivalen. Se mere om dette her.

Se en oversigt over Statens Kunstfonds støtte til promovering af dansk scenekunst i udlandet.

Forberedelse (hvad skal man have klar for at det giver mening at deltage)

Det allervigtigste er at gøre sig det klart, hvorfor man investerer i at spille på Edinburgh Festival Fringe. Er det for at afprøve sit arbejde på en international platform – i mødet med internationale kollegaer? Eller er det for at bruge festivalen til at skabe en international turné for forestillingen? Er det for at placere ens kompagni på det internationale scenekunstlandkort? Læg en strategi, der støtter op om jeres mål – og beslut at jeres mål er godt nok – lige gyldigt hvor mange I møder, der har mange andre dagsordener eller er blevet trætte i svinget.

Besøg festivalen et år i forvejen for at undersøge venues og lave aftale med et venue.

Du kan finde en guide til forberedelse på at spille på festivalen her.

Hvor møder du mennesker, når du er der?

Summerhall court yard, ved venues, faglige arrangementer og receptioner/parties.

Akkreditering

Se mere her om hvordan du får akkreditering til Edinburgh Festival Fringe

Godt at vide

Edinburgh Festival Fringe er verdens største markedsplads for (scene)kunst. Det er overvældende og der er en grund til at Edinburgh Festival Fringe Society i 2019 gjorde en særlig indsats for ensomhed blandt kunstnere. Sørg for at have god kontakt til dit nære netværk – lav eventuelt en aftale med familie/venner uden for festivalen alt efter hvad der passer dit temperament. Det er nemt at glemme verden uden for festivalboblen – men verden fortsætter uden for. Som dansker er du enormt privilegeret – fordi langt de fleste danske kompagnier/teatre kommer med støtte eller egenkapital. Mange fra UK og andre lande satser flere måneder af deres løn og egenkapital – og der er ingen garanti for at man får noget ud af sin investering.

Tidsplan – vigtige deadlines

I begyndelsen af januar begynder registreringen til Edinburgh Festival Fringe.

I begyndelsen af marts er der registrerings deadline for programmet med en discount fee prize for EdFringe. I begyndelsen af april er der endelig deadline for registrering af et show til programmet i Edinburgh Festival Fringe.

Forestillinger, der spiller på festivalen får en liste over professionelle, der har fået akkreditering til festivalen – kontakt folk medio juni – inden sommerferietiden slår ind.

Evt. kontaktpersoner/ her kan du henvende dig for rådgivning

Kontakt Edinburgh Festival Fringe Society’s Arts Industry.

Kontakt WILDTOPIA hvis du vil vide mere om #DANISH på Edinburgh Festival Fringe: hello@wildtopia.dk.

 

Læs rapporten: Guide to Edinburgh Festival Fringe – WILDTOPIA

Efter festivalen

Afsæt tid til at lave opfølgning på de kontakter, du har mødt under festivalen.

Mails er en god ting, men en opringning er endnu bedre – via whats app, messenger, skype etc.

Inden du kontakter, så gør dig det klart hvilke muligheder, du ser i et samarbejde med denne kontakt. Der er ingen grund til at kontakte en person for at spørge om en forestilling kan spille på et venue, der har for lille scenekapacitet – men det kan være at vedkommende kan hjælpe dig med hvem de ellers tror vil kunne være et match for dit arbejde. Prøv at se dit arbejde som en hele-tiden-igangværende research. Alle kan hjælpe dig med at blive klogere på dit arbejde – og du kan hjælpe dem.

Brexit

Hvis du indgår samarbejder/aftaler med engelske kunstnere eller spillesteder så husk at tjek op på de nye regler som følge af BREXIT. Fra 1. januar 2021, skal du være opmærksom på de told-, skatte-, afgifts- og momsforhold, som gælder for alle tredjelande (ikke-EU-lande). Storbritannien vil blive et tredjeland, uanset om Storbritannien og EU når til enighed om en aftale eller ej.

Hvis Storbritannien og EU ikke indgår en aftale om de fremtidige vilkår for samhandlen, kan ændringerne blive endnu mere omfattende. Det vil nemlig betyde, at din virksomhed skal følge de generelle regler, der gælder for handel med ikke-EU-lande (WTO-vilkår).

Det er vigtigt, at du løbende holder øje med udviklingen og undersøger, hvordan Brexit kan påvirke din virksomhed, og at du planlægger, hvordan din virksomhed bedst håndterer de mulige konsekvenser.

skat.dk/brexit kan du holde dig opdateret og se, hvordan du forbereder din virksomhed bedst muligt på ændringerne.

 

Kilde: Karen Toftegaard // WILDTOPIA – creative production and promotion company // wildtopia.dk