Lokaler og teknisk udstyr

Udlånsbanken – lån teknisk udstyr gratis

Mangler du lys, lydgear eller AV-udstyr til din forestilling? Så kan du låne det gratis via Udviklingsplatformens udlånsbank for professionelt scenekunstudstyr.

Udlånsbanken råder over en broget samling af udstyr, der spænder fra EW 100 microports, røgmaskiner, videokabler til ETC lysborde. Det er ikke muligt at låne samlede sæt af gear til hele lys/lyd eller AV produktioner eller få teknisk support og service. På den måde foregår udlån i Udlånsbanken på samme måde som når teatrene låner udstyr af hinanden. Som låner skal du selv hente udstyret i vores sluse hvor det er stillet frem til dig på forhånd.

 SE UDLÅNSBANKEN HER

Bidragsydere til Udlånsbanken: Københavns Musikteater, Det Lille Turnéteater, Hotel Pro Forma og Rasmus Kreiner. Teknisk udstyr, som er købt for kulturstøttekroner, skal komme flest mulige i scenekunstbranchen til gode i stedet for at samle støv på et lager.

Lagerlokaler

Udviklingsplatformen råder samlet over ca. 300m2 lagerplads i kælderen på Otto Bussesvej 5A.
16 scenekunstnere og scenekunstorganisationer lejer her kælderrum til opbevaring af f.eks. scenografier, teknisk udstyr, plakater og flyers, kostumer m.m. Pt. er alt udlejet.

Mødelokaler

I vores tidligere kontorfællesskab på Otto Bussesvej 5A udbød vi mødelokaler, som kunne bookes gratis af scenebranchens aktører til f.eks. bestyrelsesmøder, møder, mindre workshops m.m.
Det var et tilbud, som blev flittigt brugt. Vi bestræber os derfor på sigt at kunne udbyde mødelokaler igen, da vi kan se at behovet er der.