Mentor-Mentee par 2020/21

Mentorprogrammet, der løber fra november 2020 – november 2021, skal opkvalificere scenekunstnere og producenter særligt inden for det frie felt, og være med til at bygge bro og løfte vidensniveauet i branchen.

For første gang er der i år åbnet op for mentorforløb med fokus på videreudvikling af kunstnerisk praksis.

Mentorforløb med fokus på kunstnerisk praksis

Mentee: Pernille Garde

Koreograf & kunstnerisk leder, Pernille Garde Stage Art 

Pernille Garde skaber forestillinger i grænselandet mellem dans og teater. Pernille bringer opmærksomhed, lys og humor på alvorlige, mørke emner som tab, seksuelle overgreb og krig. I et detaljeret billedsprog inviteres publikum med ind i et fysisk og emotionelt univers med mange lag og nuancer. Reumertnomineret i kategorien årets danseforestilling 2020 med forestillingen LEAS RUM (2019). Pernille har desuden skabt SORELLA – et portræt (2017) i co-produktion med Det Kongelige Teater, LOST MEMORIES (2014), præmieret af Statens Kunstfonds Legatudvalg og STILHEDENS SYMFONI (2010). 

Pernille Garde er uddannet på Statens Scenekunstskole (tidligere Skolen for Moderne Dans), med koreografi som linjefag (1995-1999), Auteur og Iscenesættelse, Statens Scenekunstskole (2013-2015). Praktik ved ROSAS – Anne Teresa de Keersmaeker, Bruxelles, Belgien (1999). Pernille modtog arbejdslegater fra Statens Kunstfond i 2018, 2017, 2015 & 2007 og et rejselegat fra Albert Gaubiers Fond i 2018.  

Mentor: Marie BrolinTani (SE) 

Kunstnerisk leder, Black Box Dance Company 

Marie Brolin-Tani har siden 2013 været kunstnerisk leder for Black Box Dance Company. Som en af de helt centrale figurer inden for moderne skandinavisk dans har hun haft en særlig tilknytning til Aarhus, hvor hun arbejdede og boede. Først som danser på Den Jyske Opera og Aarhus Teater og siden som grundlægger og leder for MBT Danseteater, en af de førende dansekompagnier i Danmark. Efter tiden i Aarhus blev hun leder af det internationalt anderkendte Skånes Danseteater, hvor hun førte kompagniet og skabte dress nuværende base. Maries lange resumé som koreograf og instruktør i film, teater, opera såvel som i dansebranchen bærer præg af en lang stribe af anderkendelser og udmærkelser bl.a. Reumert nomineringer og priser. Marie Brolin-Tani koreografer i øjeblikket VITA DANICA i samarbejde med instruktør Sargun Oshana og sanger Pernille Rosendahl i samarbejde med Aarhus Teater. 


Mentee: Eja Due 

Scenekunstner & kunstnerisk leder, Teater Bæst 

Eja Due har siden 2011 været Kunstnerisk leder af Teater Bæst. Gennem Teater Bæst iscenesætter hun intimiderende interventioner for at konfrontere skjulte og fortrængte emner i menneske og samfund gennem research-baserede, intime, interaktive møder. Dette gør hun i ønsket om, gennem scenekunsten, at kunne bidrage til flere nuancer i den offentlige debat, ved at inspirere til mere kritisk tænkning i forhold til sociale og samfundsmæssige problematikker. Senest aktuel med værkerne LYST#2 og FLUGT. Ud over hendes værkproduktion under Teater Bæst arbejder hun også freelance som skuespiller, performer og iscenesætter på udvalgte projekter.  

Mentor: Lilibeth Cuenca Rasmussen

Billed- & performancekunstner 

Lilitbeth Cuenca Rasmussen er en visuel kunstner. Performance og performativitet er hendes fokusområde. Hun er professer i Timedbased & Performance Art og har siden 2015 arbejdet på The Art Academy in Bergen, (UIB), Norway. Hun har studeret på Det Kongelige Danske Kunstakademi (1996-2002). Cuenca Rasmussens arbejde er udstillet i adskillige danske museer: SMK/The National Gallery, Horsens Art Museum, Museum of Modern Art, Roskilde, HeART, Herning & Malmö Art Museum, KIASMA, Museum of Modern Art, Helsinki. 

Hun er tidligere bestyrelsesmedlem i Comitee of Arts Production and International Affairs, Agency for Culture and Palaces, Denmark (2014-2017). 

Hun er modtager af Eckersberg Medal of Honor (2008) & Grants of Honor: Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsens Prize (2012), Arken Prize (2009) Aage & Yelva Nimbs Fond, Ole Haslunds Fond (2007) 

www.lilibethcuenca.com 


Mentee: Katrine Elise Leth Nielsen

Freelance performer, actress and theater maker. 

Katrine Leth er freelance performer, skuespiller og scenekunstner. Hun har base i Danmark men arbejder også i Norge og Tyskland. Katrine Leth har en baggrund i dans og elite sport. 
Hendes egne værker og grupper, inkluderer Propaganda Machine, som er en performance gruppe med base i Norge, der undersøger mikroplast i menneskers kroppe. Det langvarige samarbejde med billedkunstner og scenograf Freya Sif Hestnes og deres projekt “DEN ANDEN” samt research-og studiegruppen “Scores for Gardens”. 

Som skuespiller og performer har Katrine Leth arbejdet i mange forskelligartede projekter. Dette inkluderer blandt andet at have været en del af ensemblet på Teater Momentum vol. 10 og dets vanvid projekt “Det Ny Kongelige Teater”. Hun har været med i “THE TROLL SHOW” på Teater S/H, og så har hun blandt andet også performet i Arnold Dreyblatts “Performing the Black Mountain Archieve” på Hamburger Bahnhoff i Berlin. I 2016 modtog hun Dance WEB-legatet med Tino Sehgal som hendes mentor. 

Mentor: Anja Behrens

Instruktør & dramatiker 

Anja Behrens, uddannet instruktør fra Den Danske Scenekunstskole (2014). Debuterede som instruktør og dramatiker i Tyskland med iscenesættelsen af Biene Maja und die Folgen des Faschismus (2006). Siden 2014 har hun iscenesat forestillinger over hele Danmark samt i Østrig, Tyskland og Schweiz. På Det Kongelige Teater har hun sat den roste og velbesøgte Symposion op(2019), mens hun på Aarhus Teater har iscenesat Ordet, som i 2020 modtog årets Reumert for bedste forestilling. Endvidere har hun sat Selvmordets Anatomi op på Republique (2019), Underkastelse (2018) og Sort Vand (2017) på Betty Nansen og det Reumert-nominerede stykke, Rose (2015), på Team Teatret. I Tyskland har hun lavet opsætningen Schrottplatz (2016) på Deutsches Theater. 
Anja er desuden stiftende medlem af det tværkunstneriske scenekollektiv LOGEN. Endelig har Anja Behrens i en længere årrække arbejdet som konsulent og underviser ved hhv. Akademiet i København, Den Danske Scenekunstskole i København og TISCH i Berlin.


Mentee: Rebekka Sofie Bohse Meyer

Performance designer 

Rebekka Sofie Bohse Meyer er en performance designer. Hun har en BA i Musicology og en MA i Moderne Kultur fra Københavns Universitet og en MA i Performance Design fra University of Leeds.  

Hun er optaget af nye teknologier for inddragende oplevelser og har for nyligt arbejdet med integrationen af VR og AI i kunstneriske performance praksisser. Hendes research i VR i performance og dens betydning for scenografi bliver udgivet i Theatre and Performance Design Journal. 

Hun har derudover skabt lydbilleder for den inddragende installation Blue Hour 360° til Prague Quadrennial 2019 og designet det generative lydbillede for den interaktive AI installation REFLECTOR af Makropol præsenteret på IDFA DocLab i 2019. 

Hendes arbejde er blevet støttet af Creative Europe og Statens Kunstfond. På nuværende tidspunkt er Rebekka igang med at starte en ny tværæstetisk udstillingsplatform Platform BUNKER i samarbejde med Lise Seier Peterson og støttet af Statens Kunstfond. Derefter udvikler hun en VR-opera. 

Mentor: Tina Tarpgaard

Koreograf & Kunstnerisk leder,  Recoil Performance Group 

Tina Tarpgaard er koreograf og danser med hjemsted i København. I 2005 stiftede hun kompagniet recoil performance group som siden har arbejdet dedikeret med koreografiske og tværæstetiske værker hvor bl.a. software artists og bio artists har været nære samarbejdspartnere.  Hendes værker har vundet adskillige priser både nationalt og internationalt bl.a. Årets Reumert for årets bedste danseforestilling. Tina Tarpgaard desuden været aktuel som gæstekoreograf hos adskillige kompagnier, bl.a. Dansk Danseteater, Den Kongelige Ballet, Det Kongelige Teaters kompagni Corpus, Norrdans dansekompagni og Skaanes Danseteater i Sverige. Tina er uddannet danser ved Ballet Rambert school i London og ved Rudra Bèjart i Lausanne, Schweiz. Hun er for nuværende i gang med en Masters i Public Governance på Copenhagen Business School. 


Mentorforløb med fokus på producentpraksis 

Mentee: Tone Haldrup Lorenzen

Administrerende & kunstnerisk leder, CuntsCollective 

Tone Haldrup Lorenzen er en instruktør og performer som arbejder i det udvidet felt af teater og performance kunst. Hun er kunstnerisk leder for den internationale performance kompagni CunstsCollective, som hun var med til at stifte i 2018. Hendes arbejde er blevet præsenteret i Kina, USA, Indonesien og gennem Europa. På nuværende tidspunkt har Tone projekter i Brasilien i vente, hvor hun kuraterer et residency programmet ”No Rio há uma cidade que nos separa separates” og i Zimbabwe, hvor hun samarbejder med den Zimbabwiske kunstner Bob Tefadzwa om projektet The Art of War. Hendes arbejde centrerer sig om problematikker inden for seksualitet, køn, (af) kolonisering og territorialitet. Tone har en Master i Fine Arts fra Dell’Arte International School of Physical Theatre USA (2016).  

Mentor: Katrien Verwilt

Leder, Metropolis /KIT 

Katrien Verwilt er daglig leder hos Københavns Internationale Teater (KIT). KIT har været drivkraft for den internationale, tværgående og nutidige scenekunst i Danmark med en årlig international sommerfestival med skiftende fokus. Katrien er særlig begejstret for moderne dans og nycirkus og har været primus motor for Nycirkus Festivalen. Nu er KITs fokus på Metropolis, et mødested for performance, kunst og byen. Katrien arbejder med hele paletten; Hun er en del af adskillige internationale netværker, kuraterer, lægger program, søger finansiering, samarbejder, producerer, afvikler, administrerer, afrapporterer – selvfølgelig i et tæt samarbejde med sine kolleger. 

Katrien er uddannet i Romansk Filologi og Teatervidenskab i Leuven, Bologna og Aarhus og er samtidig uddannet Kaospilot. Hendes arbejdsliv startede som international koordinator i Københavns Kulturby 96, og hun er siden 1998 tilknyttet KIT. Katrien sidder desuden i bestyrelsen for Aalborg Teater, Hello!Earth og Teater Glimt.  


Mentee: Kristoffer Louis Andrup Pedersen

Grundlægger, kunstnerisk leder og koreograf i kompagniet DON GNU.

Kristoffer Louis Andrup Pedersen er uddannet fra Statens Scenekunstskole i Moderne Dans. 

Han grundlagde i 2004 kompagniet Project-GNU, og har lige siden produceret forestillinger, arbejdet som underviser, danser og koreograf. Har turneret det meste af Danmark og resten af verdenen med egne forestillinger og for andre koreografer.  

I 2010 stiftede han sammen med koreograf Jannik Elkær kompagniet DON GNU. Et huskompagni ved Bora Bora, hvorfra der produceres en årlig voksenforestilling + ungdomsforestillinger som sendes rundt i både DK og udlandet.  

Med Don GNU producerer Kristoffer forestillinger som med humor, poesi og kraftfuld fysik, skal bringe den nonverbale scenekunst tættere på det traditionelle teaterpublikum og give nye oplevelser, som skaber fysiske refleksioner og en større fysisk sanselighed.   

Modtager af legat fra Balletmester Albert Gaubiers og Poul Waldorffs Fond. By-kunstner i Horsens / Kulturmetroen. Huskoreograf / Entre Scenen. Huskoreograf / GRAN – teater for dans. 

Mentor: Per Kap Bech Jensen

Administrator på Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret

Per Kap Bech Jensen er født 1981 i Seoul og uddannet dramaturg fra Aarhus Universitet i 2010. Samtidig med studiet var han selvstændig med kunst- og kulturproduktionsvirksomheden Spontant, hvor det centrale var at få mennesker til at mødes og bryde vante sociale mønstrer igennem kunstnerisk produktion eller kulturelle genopdagelser.  

Han er indtil udgangen af 2020 administrator på Nordisk Teaterlaboratorium – Odin Teatret (siden 2014) og fra 2021 teaterdirektør for samme sted. Har igennem forskellige projekter arbejdet nærgående med, hvordan kunst og kulturer kan være en transformerende kraft for fælleskaber igennem EU programmer og meget lokalt via Landsbylaboratoriet (2015) med hvad er landsbyens DNA er.  

I 2010 opbyggede han den selvejende kulturinstitution DSI Swinging Europe (2010-2014, der arbejdede med unge jazz talenter fra hele EU og European Broadcasting Union. Sidder i forskellige bestyrelser bl.a. Dansk Talent Akademi og græsrodsforeningen Kulturdivisionen. 


Mentee: Simone Wierød  

Selvproducerende koreograf 

Simone Wierød er selvproducerende koreograf i det frie scenekunstfelt. 

Hun har base i København, men arbejder meget internationalt bl.a. gennem kunstneriske samarbejder, turnévirksomhed og kunstneriske residencies. Hendes skabende arbejde er tværæstetisk og spænder over live performance, dansefilm og koreografiske installationer. Hun har senest har samarbejdet med den koreanske media arts duo Kimchi and Chips.  

Simone Wierød har siddet i bestyrelsen for HAUT siden 2017, hvor hun har været en del af holdet bag flere koreografiske initiativer, senest festivalen Y Choreography.  

Derudover er hun aktiv som næst-forperson i brancheorganisationen De Frie Koreografer. 

Til dagligt arbejder hun side om side med billedkunstnere, arkitekter og litterater på det kreative kontorfællesskab VA11a, hvor de fleste af hendes ideer og koncepter bliver født og udviklet. 

Hendes arbejde er støttet af Statens Kunstfond, Bikubenfonden, Københavns Kommune m.fl. 

Mentor: Lotte Kofod Ludvigsen

Leder af Kultursekretariatet, Syddjurs Kommune

Lotte arbejder som leder af Kultursekretariatet i Syddjurs Kommune, hvor hun står i spidsen for det team, som har ansvar for kultur, fritid, idræt og landdistrikter. Centralt i det arbejde er at skabe udvikling på tværs og understøtte de mange foreninger og organisationer i Syddjurs. Lotte har en baggrund som kreativ producent på GRAN – teater for dans, Bora Bora og Teatret Svalegangen, hvor hun har fokuseret på udvikling af strategiske projekter, tværsektorielle partnerskaber, festivaler og residencies. 

Lotte er uddannet cand.mag. i dramaturgi fra Aarhus Universitet og med efterfølgende certificeringer i projektledelse og procesfacilitering. Gennem sine mere end 15 år i kulturbranchen har hun arbejdet som teateranmelder, projektleder, udviklingskonsulent og producent, så vel dramaturg og librettist i produktioner. I perioden 2018-2020 gennemførte Lotte et ISPA Fellowship for ’emerging leaders’ med et personligt legat fra Statens Kunstfond. 


Mentee: Karoline Holm Michelsen  

Producent Fix&Foxy/MÆRKVÆRK/freelance

Karoline Holm Michelsen har en kandidatgrad i Performance-design og Kunsthistorie fra Roskilde Universitet og Københavns Universitet (2015). Hun er i øjeblikket producent og administrativ leder for flere projektstøttede kompagnier. Siden 2017 har hun været fast producent for kompagniet Fix&Foxy som arbejder med publikumsinddragende, nyudviklede og internationale formater og teamtikker der konstant overrasker og udfordrer publikum. Herudover er hun administrativ leder i det turnérende ungdomsteater MÆRKVÆRK som producerer forestillinger målrettet teenagere. Karoline arbejder derudover freelance som producent og projektleder på diverse nye formater inden for scenekunst og musik. 


Mentor: Mette Wolf

Teaterdirektør, Nørrebro Teater

  Mette Wolf har siden januar 2015 været Teaterdirektør på Nørrebro Teater. Hun er uddannet dramaturg fra Aarhus Universitet i 2001 og har siden da arbejdet som dramaturg og manuskriptforfatter på bl.a. både “Arvingerne” og “Cirkus Summarum”.  

Hun har undervist på Statens Scenekunstskoler og i kunst- og kulturformidling i andre forskellige sammenhænge. Fra 2004-2011 var Mette Wolf udviklingschef på Betty Nansens Teatret.