Nyhedsbrev 1. juni 2021

CPH STAGE

International Days

I dag starter CPH STAGE International Days 2021!

Udviklingsplatformen og CPH STAGE deler en mission om at udvikle og styrke danske scenekunstneres internationale synlighed og eksponering af dansk scenekunst. Vi er derfor utroligt glade for at være samarbejdspartner på CPH STAGE’s International Days 2021.

Dette år har CPH STAGE skabt et hybridprogram bestående af et digitalt program og et in-person program:
2. – 4. juni: In-person showcase + international meeting platform.
1. – 4. juni: Digital showcase + international meeting platform.

Du kan stadig nå at tilmelde dig!
Se program og tilmeld dig her +


Digital showcasing er kommet for at blive

Hvordan bliver internationale opkøbere præsenteret for dansk scenekunst i en pandemitid? 

Den udfordring har CPH STAGE taget op og præsenterer for andet år i træk Digital Showcasing og Digital Pitching under de internationale dage. Her kan udvalgte scenekunstnerne vise deres digitale visitkort frem for branchefolk i hele verden – og det er et værktøj, der vil blive brugt flittigt fremover, mener både Udviklingsplatformen for Scenekunst og leder af CPH STAGE’s International Days Karen Toftegaard.

”Vi har prøvet at pitche digitalt før, men slet ikke på en så kreativ måde som nu”, siger Annette Max Hansen, producent for Fix&Foxy. 

Sammen med Iscene.dk sætter vi spot på det nye format – hvad det kan og hvad det kræver. 

Læs hele artiklen her +


UPgrade 

Digital showcasing

“Choose your tools according to your dramaturgy”.

Som samarbejdspartner på CPH STAGE International Days har vi i år sat særligt fokus på udvikling af den digitale tilstedeværelse, der er en ny, væsentlig præmis for at arbejde internationalt.

Med projektet  DIGITAL PRESENCE har vi i samarbejde med CPH STAGE klædt de udvalgte danske showcase-deltagere på CPH STAGE på til at agere i en digital – eller hybrid – international showcase kontekst. 
Se de danske showcases på CPH STAGE 2021 her +

Er du nysgerrig på digital showcasing? Se tips og råd til digital showcasing, som vi har samlet i UPgrade igennem projektet DIGITAL PRESENCE.

Læs mere +


June 5th from 16 – 17.30 / CPH STAGE

A conversation about artistic development in the performing arts

What is the ideal space for artistic development? Should it be curated and is critical feed-back important in the process? 

This spring we have given seven companies the opportunity to develop their work in Kulturhuset Indre By and get critical feedback – three of those companies curated and facilitated by HAUT. To share knowledge and find good ways to move forward, we are hosting this conversation on artistic development in the performing arts. Together we will pin-point some key elements in facilitating artistic development in the future. 
Guests are:

  • Arkadi Zaides, stage director
  • Tina Tarpgaard, choreographer / Recoil Performance Group
  • Tue Biering, stage director / Fix & Foxy
  • Naja Lee Jensen, artistic director / HAUT

The conversation is hosted by Mikkel Harder, director of the Development Platform. Also taking part are participants in the ‘Tid i Rum’ programme in April and May.
Location: Kulturhuset Indre By, Charlotte Ammundsens Pl. 3, 1359 Kbh

Read more and sign up no later than June 3 + 


udviklingsplatformens kunstneriske parløb

OPEN CALL

Scenekunstneriske parløb

Indgå i et kunstnerisk parløb med en fagfælle og få faglig sparring inden for netop dit område. 

I det kunstneriske parløb følger I hinandens arbejde således, at I får en sparringspartner, som kender til lige netop den rolle og de problematikker, som I hver især arbejder med i en scenekunstnerisk proces. 

Programmet kan søges af instruktører, lys- el. lyddesignere, videokunstner/fotografer, scenografer, dramaturger, koreografer eller dramatikere, som er knyttet til en eller flere produktioner i teatersæsonen 2021/22. Du/I kan søge i par eller bede om at blive matchet med en fagfælle. 
Ansøgningsfristen er d. 8. juni.

Læs mere og ansøg her +


kvisten tid i rum - folketeatret

OPEN CALL

Tid i rum – Folketeatret

Ansøg om et udviklingsforløb af én til to ugers varighed på Folketeatret i efteråret 2021.

Forløbene er en invitation til at gennemføre fælles kunstneriske udviklingsforløb, der ikke nødvendigvis skal udmunde i en forestilling. Det er en mulighed for at kunne fordybe sig i specifikke teknikker eller udforske en metode, som supplement til en prøveproces.

Forløb i lokalet Kvisten udbydes som honorerede forløb, mens forløb i Gamle Prøvesal, er forbeholdt scenekunstnere og grupper, der kan finansiere de kunstneriske honorarer gennem egne offentlige eller private tilskud.
Ansøgningsfristen er d. 16. juni kl. 12

Læs mere og ansøg her+


24. juni kl. 16 -17.30 / Applaus

Netværksmøde: Når scenekunsten bliver digital

Kom med til en spændende eftermiddag hvor projektleder på Applaus Lene Struck Madsen præsenterer resultaterne fra undersøgelsen “Online scenekunst og publikumsmøder” og digital medieforsker Susana Tosca giver sit bud på, hvordan teatrenes digitale møder med publikum kan se ud i fremtiden.

Sted: Folketeatret / Nørregade 39, 1165 København K.

Læs mere og tilmeld dig her+


Venlig Hilsen
Udviklingsplatformen for Scenekunst
 


Udviklingsplatformen for Scenekunst er støttet af: