Nyhedsbrev 1 Oktober

Udviklingsplatformen får ny Daglig Leder med bred ledelseserfaring fra scenekunstbranchen

Allerede pr. 15. oktober tiltræder Mikkel Harder som ny Daglig Leder for Udviklingsplatformen og overtager ledelsen efter Egil Bjørnsen, som fratrådte 30. september.

”Jeg glæder mig helt vildt til at arbejde som brobygger mellem de forskellige grupperinger inden for det scenekunstneriske område. Jeg er så privilegeret at have arbejdet for, i og med så mange dele af miljøet, at jeg forstår de meget forskellige vilkår, der arbejdes under.” siger Mikkel Harder

Pernille Møller Taasinge, Bestyrelsesformand for Udviklingsplatformen for Scenekunst, udtaler:  “Mikkel er et inkarneret scenekunst-menneske, der kender til alle hjørner af branchen – fra selv at lave egne projekter for næsten ingen penge over spændet til at have arbejdet på de store institutioner. Det er en uvurderlig viden og kompetence, som han kan bringe med ind i Udviklingsplatformen. Mikkel er desuden et meget dynamisk og sympatisk menneske, fuld af ideer og visioner, der evner at tale med mange forskellige aktører – også uden for scenekunsten. ”

Læs hele nyheden her +


K:Selekt
VOX HUMANA

Forestillingen ‘Vox Human – En tour de force i kærlighedens rædsler og det menneskelige sind’ af Ylva Kihlberg er tredje K:Selekt-forestilling på Skuespilhusets Lille Scene. Den spiller fra d. 4. – 11. oktober.

K:Selekt er et nyt samarbejde mellem Statens Kunstfond og Det Kongelige teater, hvor den frie scenekunst rykker ind i en ny setting og til et nyt publikum på Lille Scene i Skuespilhuset. 20 uger om året står Lille Scene til rådighed for en række scenekunstproduktioner fra frie, uafhængige teaterkompagnier og kunstnere, som Statens Kunstfond udvælger. Udviklingsplatformen er koordinator for samarbejdet. 

Læs mere +


Venlig Hilsen
Udviklingsplatformen for Scenekunst