Nyhedsbrev 10. juni

Navnenyt
Direktør for kunsthal bliver ny bestyrelsesformand for Udviklingsplatformen

Direktør for Kunsthal Charlottenborg, Michael Thouber tiltræder pr. 1. juli 2021 som ny bestyrelsesformand for Udviklingsplatformen for Scenekunst. Den tidligere kanalchef for DR2 overtager formandskabet fra udviklingschef for Aaben Dans Pernille Møller Taasinge, som har været formand siden 2016, hvor Udviklingsplatformen blev etableret med støtte fra Statens Kunstfond og Bikubenfonden.

“Det har været en afsindig interessant opgave at være med til at etablere og lede en så nyskabende organisation som Udviklingsplatformen for Scenekunst. I særdeleshed fordi den kunstneriske udvikling ligger mit hjerte meget nært, og at der er mange, også endnu uprøvede veje at gå. Det er meget vigtigt at holde fast i det fokus på de frie scenekunstneres muligheder for at udvikle deres virke i forskellige formater og tilbyde dem et fællesskab og opbakning, som kan være svært at finde ellers. Så mange tak til både kunstnere, bestyrelsen, personalet, nyt som gammelt, og ikke mindst fondene for at give opdraget og yde tillid. Jeg er sikker på, at Michael vil løfte opgaven på fornem vis sammen med resten af bestyrelsen,” siger Pernille Møller Taasinge.

Læs hele nyheden her +

17. juni kl. 16.30 -17.30
Mød Udviklingsplatformen på Aprilfestivalen

Kom og hør hvordan du kan bruge Udviklingsplatformen for Scenekunst til at styrke og udvikle din scenekunstpraksis.

Leder Mikkel Harder og producent Aline Storm fortæller kort om vores programmer inden for kunstnerisk og producentfaglig udvikling – Tid i rum udviklingsforløb, mentorprogram og strategisk rådgivning.
Mød aktører fra feltet, som deler deres udviklingsrejser, og bliv klogere på hvordan og hvornår du selv kan blive en del af vores tilbud.

Sted: Festivalcaféen, Kulturkasernen, Kasernevej 43, 4300 Holbæk

Tilmeld dig her +

24. juni kl. 16 -17.30 / Applaus
Netværksmøde: Når scenekunsten bliver digital

Kom med til en spændende eftermiddag hvor projektleder på Applaus Lene Struck Madsen præsenterer resultaterne fra undersøgelsen “Online scenekunst og publikumsmøder” og digital medieforsker Susana Tosca giver sit bud på, hvordan teatrenes digitale møder med publikum kan se ud i fremtiden.

Sted: Folketeatret / Nørregade 39, 1165 København K.
Netværksmødet er gratis, men kræver tilmelding.

Tilmeld dig her+

24. aug 10.30 – 17.00 / WAVES
Producers Platform #7 – Co-production

Join us at the WAVES Festival for this opportunity to explore the how, what and whys of co-producing.

The one-day seminar for producers and self-producing artists is dedicated to one of the most hyped, but also challenging terms within the performing arts scene today: CO-PRODUCTION. The format of the seminar will be a mix of best-case presentations, expert speakers, and time to reflect on your own practice through worksheets and group discussions.

Registration no later than August 17th.
Price: 150 DDK (Including bus to and from Copenhagen/Vordingborg, lunch and outdoor shows. See time schedule on our website.)
Venue: STARS, Algade 84, Vordingborg

Read more+

REMINDER – Open Call

Scenekunstneriske parløb Indgå i et kunstnerisk parløb med en fagfælle og få faglig sparring inden for netop dit område. 

I det kunstneriske parløb følger I hinandens arbejde således, at I får en sparringspartner, som kender til lige netop den rolle og de problematikker, som I hver især arbejder med i en scenekunstnerisk proces. 

Programmet kan søges af instruktører, lys- el. lyddesignere, videokunstner/fotografer, scenografer, dramaturger, koreografer eller dramatikere, som er knyttet til en eller flere produktioner i teatersæsonen 2021/22. Du/I kan søge i par eller bede om at blive matchet med en fagfælle. 
Ansøgningsfristen er d. 16. juni kl. 12. 

Læs mere og ansøg her +

REMINDER – Open Call

Tid i rum – Folketeatret Ansøg om et udviklingsforløb af én til to ugers varighed på Folketeatret i efteråret 2021.

Forløbene er en invitation til at gennemføre fælles kunstneriske udviklingsforløb, der ikke nødvendigvis skal udmunde i en forestilling. Det er en mulighed for at kunne fordybe sig i specifikke teknikker eller udforske en metode, som supplement til en prøveproces.

Forløb i lokalet Kvisten udbydes som honorerede forløb, mens forløb i Gamle Prøvesal, er forbeholdt scenekunstnere og grupper, der kan finansiere de kunstneriske honorarer gennem egne offentlige eller private tilskud.
Ansøgningsfristen er d. 16. juni kl. 12

Læs mere og ansøg her+

Venlig Hilsen
Udviklingsplatformen for Scenekunst
 


Udviklingsplatformen for Scenekunst er støttet af: