Nyhedsbrev 10. september

NYHED
Den frie, eksperimenterende scenekunst skal ud til publikum i hele landet Med et nyt initiativ ønsker Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, i samarbejde med Udviklingsplatformen for Scenekunst, at løfte den frie scenekunsts muligheder for synliggørelse og netværksdannelse over for potentielle samarbejdspartnere og aftagere i hele landet – og hermed få den frie, nyskabende scenekunst ud til borgere i hele landet.  

“Vi er meget begejstrede for, at Statens Kunstfond støtter op om at få flere fra det frie scenekunstfelt synliggjort på det årlige Teaterforeningsseminar, og vi glæder os til at være med til at sikre en endnu større variation i udbuddet til landets scener og dermed publikum”, siger leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst Mikkel Harder.

Læs mere her +

NYHED
5 kunstneriske parløb skudt i gang Udviklingsplatformen matcher fagfæller på tværs af teaterproduktioner i kunstneriske parløb.

En teaterproduktion består af mange forskellige fagligheder. Ofte kan man som f.eks. sceneinstruktør, lyddesigner eller koreograf stå alene med sin faglighed på de enkelte produktioner og kan mangle en faglig sparringspartner. Det vil Udviklingsplatformen gerne gøre noget ved! Derfor har vi lanceret programmet ’Kunstneriske Parløb’.

”Som selvproducerende freelance koreograf og kunstnerisk leder er det utroligt udviklende og inspirerende at få muligheden for at følge, sparre og dele refleksioner om det kunstneriske arbejdet sammen med en anden inspirerende koreograf. Jeg glæder mig til et trygt rum hvor vi kan dele viden, lytte, støtte, udvikle og udfordre hinanden.” siger My Grönholdt, Kunstnerisk leder & koreograf MYKA

Læs mere her +

TID I RUM
PEUPLE af KASPERSOPHIE Hvilke forskelle og ligheder er der ml. formidling af kunstværker og formidling af salgsobjekter?

I sidste uge har designduoen KASPERSOPHIE arbejdet med deres performative værk PEUPLE i Gamle Prøvesal på Folketeatret. I videoen giver de et indblik i deres kunstneriske undersøgelse af værket PEUPLE, som tager afsæt i salget af et luksuriøst folklorekostume til børn og eksisterer i en vibrerende tvetydighed mellem multi-platform performance og kommercielt brand. 

Læs mere her +

K:SELEKT
9 højttalere indtager Lille Scene på Skuespilhuset Enhver kan tale engelsk. Men hvad ville det engelske sprog sige, hvis det kunne fortælle sin egen historie?

English Speakers af Moribund er sæsonens første K:Selekt forestilling og spiller i næste uge d.16. – 18 sep. på Lille Scene i Skuespilhuset. English Speakers er en lydforestilling om verdenssproget engelsk, der udfordrer den klassiske teatergenre ved at lade ni højttalere performe. Manuskript og lydkoreografi af Sara Hamming og musik af Anja Jacobsen og Lil Lacy.

Læs mere her + 

UPgrade
Økonomi og aftaler Har du netop startet dit eget kompagni, eller er du ny i rollen som ansvarlig for økonomi?

Under Økonomi og aftaler i UPgrade, vores digitale vidensdelingsplatformfinder du en introduktion til og gennemgang af moms, kontoplan, løn/honorarer, udenlandske ansatte, bilag, budget, revision m.m.
Du finder desuden eksempler på budget, en faktura og kontrakter, som du kan tage udgangspunkt i. 

Se UPgrade her +

KOMMENDE AKTIVITETER

1. OKT kl. 15.30 – 17.00 / KBH
Turné via Turnénetværket: Råd og vejledning til publikumssegmentering og ansøgning Bliv klædt på til at indsende dit forslag til Turnenetværket, som har deadline d. 20. oktober 2021. Du får desuden indsigt i, hvad du skal være opmærksom på, når du sælger og kommunikerer dine forestillinger til turné når Lene Struck-Madsen, projektleder i Applaus, giver en indflyvning til segmentering og deler tips og tricks til hvordan du gør dine forestillinger relevante for både publikum, teatre og teaterforeninger.

Pris: Gratis. Tilmelding nødvendig. 

Tilmeld dig senest d. 24. sep. her +

5. & 12. OKT KL. 10 -16
Kursus: Bliv synlig i medierne Med strategisk kommunikationsrådgiver og tidligere kommunikations- og salgschef på Odense Teater Julie Lindegaard.

Bliv synlig i medierne er kurset for dig, der har ansvaret for markedsføring og kommunikation i din kulturinstitution. Du ønsker, at I bliver mere synlige i pressen – fordi du ved det er vigtigt, for blandt andet øget salg, politisk opbakning, tiltrækning af medarbejdere og branding.

Tirsdag d. 5 okt. kl. 10 – 16 I Aarhus
Læs mere og book her + Tirsdag d. 12. okt. kl. 10 – 16 I KBH
Læs mere og book her +
Pris: 3.495 kr. ex moms Kurserne udbydes i et samarbejde ml. Applaus, Dansk Teater og Udviklingsplatformen for Scenekunst.

4. Nov. kl. 9 – 16 / KBH
Læg en SoMe-strategi, der rent faktisk skaber værdi for din organisation Hvordan skal dine sociale mediekanaler spille sammen bedst muligt?

Hvordan skal dine sociale mediekanaler spille sammen bedst muligt? Rikke Østergaard, Head of Content & Brand Activation hos Advice, gør dig klogere på, hvad en SoMe-strategi bør indeholde, hvordan du sikrer at din tilstedeværelse rent faktisk skaber værdi for din organisation, og hvordan du kan skabe og versionere indhold, så det kan bruges på tværs af kanaler. Pris: kr. 3000 ex. moms Kurset udbydes i et samarbejde ml. Applaus, Dansk Teater og Udviklingsplatformen for Scenekunst.

Læs mere og book her +

1. Marts 2022. kl. 9 – 16 / KBH
Facebook- og Insta-annoncering: Skab målbare resultater I dag er der ingen vej uden om annoncering, hvis du og dit teater kompagni vil have succes på sociale medier.

Hvordan laver du målrettede kampagner på Facebook og Instagram, så du når din målgruppe og skaber interaktion? Bliv klogere på hele annoncemodulet og den nye virkelighed efter iOS 14-opdateringen, og kom hjem med effektive værktøjer og en konkret plan for, hvordan du sætter i gang. Pris: kr. 3000 ex. moms Kurset udbydes i et samarbejde ml. Applaus, Dansk Teater og Udviklingsplatformen for Scenekunst.

Læs mere og book her +

Venlig Hilsen
Udviklingsplatformen for Scenekunst