Nyhedsbrev 12. marts

Residencies til kunstnerisk udvikling for den frie scenekunst i København

Nyt samarbejde ml. Udviklingsplatformen for Scenekunst, HAUT, Bikubenfonden og DIT:KBH.

I foråret udbyder vi som noget nyt residencies til kunstnerisk udvikling i Kulturhuset Indre By i København. Som en del af tiltaget er det københavnske teater for kunstnerisk udviklingsarbejde, HAUT, inviteret til at realisere deres undersøgende Pop Up Residency format.

“Som to organisationer, der arbejder med kunstnerisk udviklingsarbejde er det vigtigt, at vi undersøger, hvordan vi kan skabe et fælles økosystem, der er til gavn for kunstnerne,” siger Naja Lee Jensen, kunstneriske leder for HAUT

”Vi er stærkt begejstrede for at få mulighed for at teste samarbejdet med DIT:KBH, som administrerer de københavnske kulturhuse… Udviklingsplatformens opgave er at styrke det frie felts kompetencer, og det gør vi ofte i samarbejde med andre. Det er derfor en stor glæde at kunne invitere HAUT til at realisere deres Pop Up Residency i forbindelse med vores nye residence-initiativ Tid i rum” siger Mikkel Harder, leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst.

Du kan ansøge om et residence-forløb til kunstnerisk udvikling via Open call – Tid i rum.

Læs hele nyheden her +


OPEN CALL

Tid i rum – til kunstnerisk udvikling

Ansøg om et kunstnerisk udviklingsforløb af én uges varighed i foråret i Kulturhuset Indre by i København.

Forløbet, som ligger enten i uge 20 eller 22, giver jer mulighed for at undersøge et kunstnerisk tema, form, arbejdsmetode eller lignende i et tidligt stadie i en kunstnerisk proces. Ud over lokale i Kulturhuset Indre By får I tilknyttet en faglig sparringspartner, som ansættes i samråd med Udviklingsplatformen. 

Ansøgningsfristen er d. 6. april 2021 kl. 12

Læs mere og ansøg her +


UPgrade

Værktøjer til publikumsudvikling 

Nu kan du finde Applaus værktøjer til publikumsudvikling og segmentering i UPgrade. Her kan du få overblik over segmenteringsmodeller, samt korte introduktioner til strategier for publikumsudvikling  – dit første spadestik til at arbejde strategisk med publikumsudvikling. 
Værktøjerne udbydes i samarbejde med Applaus. 

Læs mere her +


Venlig Hilsen
Udviklingsplatformen for Scenekunst