Nyhedsbrev 14. maj 2021

NYT OPEN CALL

Tid i rum – Folketeatret

Ansøg om et honoreret udviklingsforløb af én til to ugers varighed på Folketeatret i efteråret 2021.

I foråret 2021 skød Udviklingsplatformen ’Tid i rum’ i gang ved at udbyde kunstneriske udviklingsforløb i Kulturhuset Indre By i samarbejde med Bikubenfonden, DIT:KBH og HAUT. Nu udvider vi initiativet ved at lancere nye versioner af ’Tid i rum’ på Folketeatret i København i efteråret 2021 og frem til sommeren 2022.  

”På Folketeatret er vi glade for at kunne hjælpe med plads og tilhørsforhold i det omfang vi ikke selv gør brug af vores lokaler. Det giver en god fornemmelse at udnytte kapaciteten endnu mere. Ydermere håber vi på denne måde at kunne medvirke til en videreudvikling af det sammenhold, der sker i disse år i teaterbranchen generelt,” siger teaterchef for Folketeatret Kasper Wilton 

Ansøgningsfristen er d. 16. juni kl. 12

Læs mere her +


udviklingsplatformens kunstneriske parløb

OPEN CALL

Kunstneriske parløb

Indgå i et kunstnerisk parløb med en fagfælle og få faglig sparring inden for netop dit område. 

I det kunstneriske parløb følger I hinandens arbejde således, at I får en sparringspartner, som kender til lige netop den rolle og de problematikker, som I hver især arbejder med i en scenekunstnerisk proces. 

Programmet kan søges af instruktører, lys- el. lyddesignere, videokunstner/fotografer, scenografer, dramaturger, koreografer eller dramatikere, som er knyttet til en eller flere produktioner i teatersæsonen 2021/22. Du/I kan søge i par eller bede om at blive matchet med en fagfælle. 

Ansøgningsfristen er d. 8. juni.

Læs mere og ansøg her +


Tid-i-rum-udviklingsplatformen for scenekunst
Tid-i-rum-udviklingsplatformen for scenekunst

Tid i rum – samarbejdsprojekt, der handler om meget mere end ledig scenekapacitet 

Udviklingsplatformen kører i denne og næste sæson pilotprojektet Tid i rum, der matcher faste scener med ledig kapacitet med frie scenekunstnere og projektstøttede grupper.

”Det glæder mit scenekunsthjerte, at snakken har flyttet sig fra co-produktioner til et meget bredere samarbejde om udviklingsmuligheder”, siger souschef Sophie S. Villsen, Kolding Egnsteater

Otte teatre og 25 grupper deltog i det første netværksmøde om projektet 12. april, og der er allerede aftaler på vej rundt i landet. I samarbejde med ISCENE har vi spurgt en række aktører om deres forventninger til initiativet. 

Læs artiklen her +


udviklingsplatformens webinar om selvangivelse
udviklingsplatformens webinar om selvangivelse

REMINDER 18. maj kl.10-12

Webinar – Selvangivelse, skat og moms

Få indblik og overblik over skatte- og momsreglerne inden du skal indberette din selvangivelse.

Revisor og skatterådgiver Bent Malinovski gennemgår skatte- og momsreglerne og taler om de særlige forhold, som gælder for en kunstnervirksomhed.
Hvordan griber man selvangivelsen an? Hvad kan man trække fra i skat? Hvordan fungerer kunstnermoms og hvordan får man indberettet korrekt, hvis man fx også har modtaget midler fra corona-puljerne?

Webinaret er arrangeret i samarbejde med Performing Arts Platform. 

Tilmeld dig her senest d. 14. maj +


Venlig Hilsen
Udviklingsplatformen for Scenekunst
 


Udviklingsplatformen for Scenekunst er støttet af: