Nyhedsbrev 15. marts 2019

29. april / 30. april / 13. maj

Kursusrække: Kunstig intelligens i scenekunst

Bliv introduceret til kunstig intelligens, og hvordan det kan inddrages i scenekunstneriske projekter i ny kursusrække, arrangeret af CATCH, Click Festival og Udviklingsplatformen.

På kurset vil vi afmystificere teknologien omkring kunstig intelligens og afdække mulighederne for anvendelse i kunstnerisk produktioner, samt introducere kunstnere, der aktivt arbejder med kunstig intelligens i deres praksis. Du vil få sparring på dine idéer og koncepter, samt mulighed for at præsentere dem på årets Click Festival.

29. april kl. 10-15: Intro til kunstig intelligens og scenekunst
30. april kl. 10-15: Præsentation af egne idéer og feedback
13. maj kl. 10-15: Forberedelse af koncepter til Click Festival
Sted: CATCH, Kulturværftet i Helsingør

Kurset har begrænset antal pladser. Ved anmodning om tilmelding, bedes du skrive en kort motivation. Læs mere +


4. april kl. 16-17

Fyraften på Platformen: Årets Reumert
– hvad skal det til for?

Hvorfor skal dansk scenekunst have en årlig pris? Hvem skal sidde i en jury, og hvilke kriterier skal der til for at vinde?

Hør Rie Hammer, chefredaktør for Iscene og medlem af Reumert juryen, fortælle om historikken bag Årets Reumert og vær med til at diskutere visioner og funktioner for prisuddelingen.
Læs mere +


26. marts kl. 9-12

Reminder: Go International workshop II

Lær dit internationale marked, netværk og muligheder at kende

Få klarhed over dit internationale netværk, overblik over platforme og sparring på fundraising, så du kan navigere bedst muligt i dit internationale arbejde.
Til workshoppen vil du opnå en øget forståelse af det marked og netværk, du agerer i, og få formuleret en arbejdsplan og liste over, hvem du skal holde øje med, skabe produktioner og sælge til.

Sted: Udviklingsplatformen for Scenekunst
Arrangementet er gratis. Tilmeld dig senest d. 19. marts. 
Læs mere +


21. marts kl. 16.30-18

Reminder: Fyraften på Platformen om kuratering

Bliv klogere på kuratering i et tværæstetisk perspektiv, når Udviklingsplatformen inviterer til fyraften, øl og vidensdeling

Hvordan kan vi lade billedkunstens brug af kuratering inspirere os samtidig med, at vi tilpasser begrebet til scenekunsten? Mød Trine Friis Sørensen / Masteruddannelsen i kuratering v. Aarhus Universitet og Christian Skovbjerg Jensen / Inter Arts Malmø, og hør hvordan de arbejder med at udvikle kuratering i deres organisationer. Vi slutter af med et glas og fri mingling.

Sted: Udviklingsplatformen for Scenekunst
Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding. 
Læs mere +

Venlig Hilsen
Udviklingsplatformen for Scenekunst