Nyhedsbrev 16. dec

Foto: Walk man af Don GNU. Foto: Christoffer Breknée.
International turné i en coronatid

Hvilke negative og positive konsekvenser kan pandemien få for international turné og udveksling i fremtiden?

Corona-hjælpepakkerne har stadig huller og aflysningerne rækker langt ind i foråret, men situationen skaber også nye samarbejder både internationalt og i det danske miljø. Sammen med Iscene.dk sætter vi spot på international turné i en coronatid.

 ”Vi skal passe på ikke at miste den internationale kunstneriske praksis og forretningsmodel. Der er brug for hjælp til kompagnier med en stærk international profil” siger Karen Toftegaard, International producent for CPH STAGE, der samtidig peger på, at digitaliseringen åbner nye perspektiver i det internationale samarbejde.

Læs hele artiklen her +

Applaus
Online scenekunst og nye publikumsmøderNy rapport giver indsigt i publikums oplevelse af digital scenekunst.

Publikum vil se online scenekunst. Det er blot ét af resultaterne fra rapporten “Online scenekunst og nye publikumsmøder”der kortlægger og analyserer mødet mellem publikum og den online scenekunst, som blev genereret på baggrund af forårets Covid19-nedlukning af landet.

Se rapporten her +

Applaus
Ny undersøgelse om publikumsudvikling i dansk scenekunstApplaus afslutter 2020 med at udsende en national spørgeskemaundersøgelse, der afdækker hvordan den danske scenekunstbranche forholder sig til publikumsudvikling.
Teatre, teaterforeninger og kompagnier over hele landet har modtaget en e-mail med et link til et spørgeskema om deres arbejde med publikumsudvikling. Spørgeskemaet kan besvares til og med fredag d. 18. december. Resultaterne af undersøgelsen vil foreligge i februar 2021.

Læs mere her +

Ansøgningsfrist
K:SelektBliv en del af K:Selekt og spil din forestilling på Lille Scene i Skuespilhuset i sæsonen 2021/22.

Du ansøger K:Selekt gennem Statens Kunstfond på kunst.dk:
Scenekunst: Optagelse af forestillinger til K:Selekt i sæson 2021/2022.
Ansøgningsfristen er 15. januar 2021, kl. 23.59

Læs mere om K:Selekt 

OPEN CALLIsland Connect 2021/22Et residencyforløb for en dansk scenekunstgruppe, der vil udforske aerial dans.

Island Connect er et fælles projekt, støttet af Creative Europe og Statens Kunstfond, mellem 5 europæiske residency-centre for scenekunst beliggende på øer – Bornholm/Danmark, Mallorca/Spanien, Cres/Kroatien, Naxos/Grækenland og Limerick/Irland. Dette OPEN CALL giver mulighed for en dansk gruppe at udforske aerial dans på et ophold på Irish Aerial Creation Center i Limerick/Irland og Bornholm/ Birca. Datoerne for forløbet er: 

23-27/3: Springlab i Limerick
03-16/5: Residency på BIRCA/Bornholm 
09-21/8: Residency på IACC/Limerick, Irland

Udviklingsplatformen er associeret partner på Island Connect.
Læs mere og søg senest d. 11. januar +

Venlig Hilsen
Udviklingsplatformen for Scenekunst
 


Udviklingsplatformen for Scenekunst er støttet af: