Nyhedsbrev 16. feb 2022

Nyhed
Crash courses i producentopgaver
– ny webinarrække for nyetablerede kompagnier, scenekunstproducenter og selvproducerende scenekunstnere.

En stor del af det at skabe scenekunst er at producere. Fire webinarer tager dig løbet af 2022 igennem fire klassiske og uomgængelige områder inden for produktion af scenekunst: Kommunikation/brandidentitet, fundraising, økonomistyring og organisering. 

Pris: Gratis (tilmelding nødvendig)
Hvornår: Fire tirsdage fra kl.10-11.30 i 2022
Webinarerne udbydes i samarbejde med Performing Arts Platform Aarhus.

Se webinarerne og tilmeld dig her +

Interview
“Rådgivningsforløbet har kickstartet en interesse og en lyst til at lære mere.”

“Gennem rådgivningen har jeg fået mulighed for at udvikle en større forståelse for de arbejdsopgaver, der findes f.eks. inden for ledelse og organisationsarbejde.”

Scenekunstner og kunstnerisk leder for HAUT, Naja Lee Jensen har netop afsluttet et rådgivningsforløb med Hans Christian Gimbel, Økonomi-, administrations- og souschef for Aalborg Teater. Her fortæller hun om forløbet, som har haft fokus på ledelse og organisationsarbejde.

Læs mere +

CASE-INDSAMLING
Beskatning af projektstøtte blandt frie uafhængige scenekunstnere

Er du blevet beskattet personligt og/eller blevet opkrævet AM bidrag af dine projektstøttemidler ansøgt i eget CPR nummer?

Flere frie, uafhængige scenekunstnere har siden 2021 desværre oplevet at blive beskattet personligt, samt at skulle betale AM bidrag af deres projektstøttemidler, når de har ansøgt projektstøtte i deres CPR nummer gennem Statens Kunstfond eller Slots- og Kulturstyrelsen.

For at få et overblik over situationens omfang har vi i samarbejde med Tina Tarpgaard / recoil performance group og en række andre aktører igangsat en case-indsamling.

Indberet din case senest d. 25 februar. 
Du kan vælge at være anonym, når du indberetter.

Læs mere og indberet her  +

22. Feb kl. 10 – 13 I Aarhus
Lancering af ReThink Scenekunst
Hvordan kan vi sammen gøre scenekunsten mere bæredygtig?

Et nyt samarbejde på tværs af teatre, kompagnier, producenter og scenekunstorganisationer i hele Danmark sætter fokus på at skabe en bæredygtig dansk scenekunst. Vær med d. 22. februar når Bæredygtig Scenekunst NU og Dansk Teater lancerer en ny bæredygtighedskampagne, der skal accelerere arbejdet med bæredygtighed. Vi er glade for at være samarbejdspartner på ReThink Scenekunst.

Læs mere her +

1. Marts kl. 9 – 16 / KBH
Facebook- og Insta-annoncering: Skab målbare resultater
I dag er der ingen vej uden om annoncering, hvis du og dit teater kompagni vil have succes på sociale medier.

Hvordan laver du målrettede kampagner på Facebook og Instagram, så du når din målgruppe og skaber interaktion? Bliv klogere på hele annoncemodulet og den nye virkelighed efter iOS 14-opdateringen, og kom hjem med effektive værktøjer og en konkret plan for, hvordan du sætter i gang.

Pris: kr. 1500 ex. moms for aktører fra den frie scenekunst
(normalpris kr. 3000 ex. moms)
Kurset udbydes i et samarbejde ml. Applaus, Dansk Teater og Udviklingsplatformen for Scenekunst.

Læs mere og book her +

Landsdækkende
Branchekalender for scenekunsten
Foråret nærmer sig og det gør en række OPEN CALL’s, ansøgningsfrister, events og festivaler sig også!
Få overblikket i vores branchekalender for scenekunsten, der samler alle de vigtige brancherelaterede datoer.

Se branchekalenderen her +


Venlig Hilsen
Udviklingsplatformen for Scenekunst
 


Udviklingsplatformen for Scenekunst er støttet af: