#RescueTheArts – Underskriftindsamling
Skriv under på at kunsten og kulturen fortsat kan og skal spille en afgørende rolle i vores samfund.
Danske politikere har gjort en rigtigt god indsats for kunsten og kulturen her i den første fase af corona-krisen – men der er behov for holdbare, langsigtede løsninger.
Kunsten bærer fortsat en enorm kraft til at forene mennesker, også i tider, hvor det er umuligt at være sammen fysisk. Kunsten hjælper med at sætte virkeligheden i perspektiv, så man kan se den gennem en kritisk linse og forestille sig en bedre fremtid – selv midt i denne tilsyneladende uovervindelige usikkerhed.
Underskriftindsamlingen er en del af en europæisk appel, til en række af de europæiske regeringer, skrevet af IETM og underskrevet af Circostrada, European Theatre Convention (ETC), IN SITU, European Dancehouse Network (EDN) og European Festivals Association (EFA).
Deadline: onsdag d. 22. april kl. 23.59.
Skriv under her +
Bag underskriftindsamlingen i DK står TASK FORCE: Scenekunstproducenter i Danmark, De Frie Koreografer, Uafhængige Scenekunstnere, Brancherådet for scenedans, Projektcentret i Dansehallerne, Performing Arts Platform og Udviklingsplatformen for Scenekunst. |