Læs om sensommerens aktiviteter og Producer’s Platform #5 om Artistic Entrepreneurship.
Udviklingsplatformen summer igen af mødeaktivitet, kaffebrygning og small talk i loungen. Vi har ikke kun holdt ferie i løbet af sommeren. I starten af august var vi bl.a. medarrangør på den første nordiske reception på Edinburgh Festival Fringe i samarbejde med WILDTOPIA.
Vi holdt også et Crash Course i Messe-strategi for de kompagnier, som har fået støtte til at deltage på den kommende Tanzmesse. På Tanzmessen afholder vi også en Speed-dating Session og bagefter følger vi op med en Next Step Event workshop, hvor deltagerne får indspark til at udvikle og fastholde deres internationale netværk.
Vores kommende arrangementer er en debat på Kulturmødet i Mors, et halvdagsseminar om dansk scenekunst i Kina og en Producer’s Platform #5 om Artistic Entrepreneurship.
Vel mødt! |