Nyhedsbrev 18 November

3. dec. kl. 10.30 – 12

Webinar – Organisering og professionalisering af små teatergrupper og kompagnier

Hvordan professionaliserer du din organisation – og administrationen af din scenekunstpraksis

Det kan du blive klogere på, når vi sammen med Performing Arts Platform Aarhus og Projektcentret i Dansehallerne inviterer til gratis webinar om emnet. 
Vi har inviteret to oplægsholdere, Advokat fra DLA Piper Diana Sloth Nielsen og Administrator/Producent Erling Larsen, til at gennemgå krav, fordele og ulemper ved forskellige modeller i forhold til organisering, regulering, beskatning og administration.

Tilmeld dig senest d. 27. november.

Læs mere og tilmeld dig her+


Mille Marie Dalsgaard_ Sydhavn Teater

At blive sin egen chef

Kan noget så tørt som administration og den rigtige organisationsform bane vejen for kunstnerisk udvikling?

Hvordan skal man gribe det an, hvis man som fri kunstner vil være sin egen chef? Og er det blot en kedelig forudsætning for at komme ud over rampen med sin kunst – eller er der udviklingsmæssige fordele i det?

Sammen med ISCENE har vi talt med Kunstnerisk leder af Sydhavn Teater Mille Maria Dalsgaard og den tværmedielle kunstner og leder af Det ovale rum Darshika Karunahara – der begge er gået hele vejen på hver deres måde.

Læs eller genlæs artiklen her +


Følg K:Selekt på facebook

K:Selekt er landet på facebook, hvor du kan følge med i det nye samarbejde ml. Statens Kunstfond og Det Kgl. Teater.

20 uger om året er Lille Scene med K:Selekt et vindue til den frie, uafhængige scenekunst, hvor du kan opleve en række eksperimenterende, originale og genrebrydende forestillinger fra stærke kunstneriske profiler.
Resten af november kan du opleve: 

THIS IS NOT SWAN LAKE… af Granhøj Dans
13. – 22. nov.
LOVEU2ND af Gunilla Lind Danseteater
26. – 28. nov.

Følg K:Selekt på facebook +


Ledig stilling

Kommunikationspraktikant søges

Vi søger en kommunikationspraktikant til at hjælpe os med en bred vifte af kommunikationsopgaver i foråret 2021.

Vil du arbejde med kommunikation i scenekunstbranchen med fokus på at formidle kunstnerisk udvikling, vidensdeling ml. aktører i miljøet og styrke samarbejder på tværs af strukturer og genrer?
Som vores nye kommunikationspraktikant bliver det din opgave, at bidrage til eksekveringen og videreudviklingen af vores daglige kommunikation og kanaler.

Ansøgningsfristen er d. 30. november. 

Læs mere her +


UPgrade -Ressourcer

Find hurtigt den oversigt, kontaktperson, huskeliste eller skabelon du lige står og mangler.

Oversigt over fonde og prøvesale. Tips til økonomi og eksempler på kontrakter m.m.  En håndbog til hvordan du kommer i gang med at skabe meningsfulde samarbejder med erhvervslivet. Find det og meget mere i UPgrade ressourcer.

Se UPgrade ressourcer her +


Venlig Hilsen
Udviklingsplatformen for Scenekunst