Nyhedsbrev 25.03.2021
Ny branchekalender for scenekunsten
Alle de vigtige frister, festivaler, Open Calls og brancheevents inden for scenekunsten samlet ét sted.
Vi har netop lanceret en online branchekalender, der samler alle de vigtige branchefaglige datoer for scenekunstbranchen. Branchekalenderen giver et godt overblik over de næste 12 måneder og opdateres løbende.
Hvis du, som scenekunstaktør, ikke finder din festival, open call eller brancheevent i kalenderen kan du melde den ind til os via udviklingsplatformen.dk. Vær opmærksom på at kalenderen KUN er til branchefaglige initiativer og aktiviteter. Forestillinger og publikumsrettede events tages ikke med.
Se branchekalenderen her +

Rapport: Applaus Open Call
Ny praksisviden om publikumsudvikling
Publikumsudvikling er organisationsudvikling – og det skal forankres i ledelsen, hvis det skal virke. Sådan lyder hovedkonklusionen i Applaus’ seneste undersøgelse, hvor erfaringerne og processer fra fem forskellige publikumsudviklingsprojekter er blevet samlet i en ny rapport.

REMINDER: OPEN CALL
Tid i rum – til kunstnerisk udvikling
Ansøg om et kunstnerisk udviklingsforløb af én uges varighed i foråret i Kulturhuset Indre by i København.
Forløbet, som ligger enten i uge 20 eller 22, giver jer mulighed for at undersøge et kunstnerisk tema, form, arbejdsmetode eller lignende i et tidligt stadie i en kunstnerisk proces. Ud over lokale i Kulturhuset Indre By får I tilknyttet en faglig sparringspartner, som ansættes i samråd med Udviklingsplatformen.
Ansøgningsfristen er d. 6. april 2021 kl. 12

18. maj kl.10-12
Webinar – Selvangivelse, skat og moms
Få indblik og overblik over skatte- og momsreglerne inden du skal indberette din selvangivelse.
Revisor og skatterådgiver Bent Malinovski gennemgår skatte- og momsreglerne og taler om de særlige forhold, som gælder for en kunstnervirksomhed.
Hvordan griber man selvangivelsen an? Hvad kan man trække fra i skat? Hvordan fungerer kunstnermoms og hvordan får man indberettet korrekt, hvis man fx også har modtaget midler fra corona-puljerne?
Webinaret er arrangeret i samarbejde med Performing Arts Platform.
Tilmeld dig senest d. 11. maj
Læs mere her +
Venlig Hilsen
Udviklingsplatformen for Scenekunst