Nyhedsbrev 25 November

Mentorprogram løfter vidensniveau i den frie scenekunst og bygger bro på tværs

Otte nye mentees er blevet matchet med anerkendte fagfolk på tværs af kulturbranchen og kunstformer. Fire mentorforløb fokuserer særligt på videreudvikling af kunstnerisk praksis.

”Mellem værkproduktioner er det, som projektstøttet kunstner, meget nemt at lade udefrakommende krav og strukturer diktere det organisatoriske og måden at producere værker på – i stedet for at skabe strukturer, der understøtter og nærer den kunstneriske praksis. Og det er denne dissonans jeg ønsker, at gøre op med i mig selv, og lade min praksis næres af, i mødet med min nye mentor,” siger Eja Due, scenekunstner & kunstnerisk leder af Teater Bæst.

Eja Due har i sit mentorforløb fokus på kunstnerisk udvikling, og har fået billed- og performancekunstner Lilibeth Curenca Rasmussen som mentor.

Se de nye mentor/mentee-par her+


APPLAUS

Digital scenekunst

Udviklingen af digitale scenekunstformater accelerererede, da COVID-19 lukkede landets teaterscener. Men har de digitale formater også et potentiale efter den aktuelle pandemi?

Applaus og ISCENE har talt med tre aktører, der på meget forskellig vis er i gang med at udvikle formater, hvor forestillinger filmes. Læs bl.a. om Opera Hedeland, der vil etablere en tradition for digital opera til de unge som en vintertradition, der akkompagneres af et avanceret og professionelt undervisningsmateriale til 5.-9. klasse.
 
Læs artiklen her+ 


K:Selekt

LOVEU2ND af Gunilla Lind Danseteater spiller som den sidste K:Selekt forestilling i 2020

20 uger om året er Lille Scene med K:Selekt et vindue til den frie, uafhængige scenekunst, hvor du kan opleve en række eksperimenterende, originale og genrebrydende forestillinger fra stærke kunstneriske profiler.

I 2020 har i alt 6 kompagnier og enkeltkunstnere fra den frie scenekunst spillet på Lille Scene i Skuespilhuset: Granhøj Dans, Svalholm Dans, Naja Lee Jensen, Ylva Kihlberg, Julie Rasmussen og Gunilla Lind Danseteater. 

Se spilledage og følg K:Selekt på facebook +


Diana Sloth Nielsen fra DLA Piper_ Erling Larsen

Reminder: 3. dec. kl. 10.30 – 12

Webinar – Organisering og professionalisering af små teatergrupper og kompagnier

Hvordan professionaliserer du din organisation – og administrationen af din scenekunstpraksis?

Det kan du blive klogere på, når vi sammen med Performing Arts Platform Aarhus og Projektcentret i Dansehallerne inviterer til gratis webinar om emnet. 
Vi har inviteret to oplægsholdere, Advokat fra DLA Piper Diana Sloth Nielsen og Administrator/Producent Erling Larsen, til at gennemgå krav, fordele og ulemper ved forskellige modeller i forhold til organisering, regulering, beskatning og administration.
Tilmeld dig senest d. 27. november.


Læs mere og tilmeld dig her+


Venlig Hilsen
Udviklingsplatformen for Scenekunst