Nyhedsbrev 28. jan.

vector hand drawn characters line – doctor untangle brain knot

7 nye rådgivningsforløb 

– sætter fokus på økonomisk bæredygtighed og organisationsudvikling.

Hvordan organiserer man sig bedst som kompagni eller selvproducerende scenekunstner? Det er en problemstilling mange scenekunstnere inden for den frie scenekunst kæmper med – både de nye i branchen og de etablerede kompagnier med flere års erfaring.

Vi har netop sat syv rådgivningsforløb i gang med kompetente rådgivere fra både scenekunstbranchen og erhvervslivet. Her kan nævnes kok og entreprenør Claus Meyer, som skal rådgive performer og iscenesætter Sigrid Cecilie Moses-Jacobsen omkring økonomisk bæredygtighed og alternative forretningsstrategier. Desuden erhvervspsykolog Louise Kampmark, som skal rådgive kompagniet MYRKR omkring identitet og lederskab.

Læs hele nyheden her +


TASK FORCE

Fokus på international turné

Seneste nyt fra TASK FORCE for den frie scenekunst.

TASK FORCE har pt. fokus på de frie scenekunstnere og kompagnier, som turnerer internationalt og har hovedparten af deres indtjening her, og som er hårdt ramt som følge af 2. corona nedlukning. På baggrund af dialog og indsamling af oplysninger har TASK FORCE formuleret et notat med en række af de udfordringer – strukturelle og økonomiske, som internationalt turnerende scenekunstnere aktuelt står med. Notatet er videreformidlet til relevante myndigheder.

Se mere om TASK FORCE her +


APPLAUS

Fremtidens publikumsudviklere!

Gennem et halvt år har 30 aktører fra scenekunstbranchen fulgt Applaus-webinaret ”Publikumsudvikling og segmentering”. De har netop afsluttet deres undervisningsforløbet og kan nu kalde sig selv for ”fremtidens publikumsudviklere”.

Applaus har spurgt kursusdeltagerne Kenneth Gall, administrativ leder og producent på Teater Hund og Co, og Mads Würtz Gammelmark, kommunikationsansvarlig på Team Teatret, hvad de har fået ud af kurset og om publikumsudvikling vil have en rolle i deres teatres fremtid. 

Læs artiklen her +


Det Frie Felts Festival 2021 – blændende videoværker, dragende dans og porøse reder

Det Frie Felts Festival løb i år af stablen for sjette gang, og skulle have udfoldet sig i forskellige scenerum i Aarhus og København. Men som så mange andre events måtte festivalen gå digitalt.
Iscene.dk har lavet en reportage over festivalen, og sætter her ord på et bredt udvalg af de poetiske og samfundsaktuelle scenekunstværker, som man kunne opleve i det digitale festivalprogram.  

Udviklingsplatformen er samarbejdspartner på Det Frie Felts Festival 2021. 
Foto: Sophie Birch & My Lambertsen: Whisper Fold Brush. Foto: Cosmin Cirstea

Læs reportagen på Iscene.dk + 


Venlig Hilsen
Udviklingsplatformen for Scenekunst