Nyhedsbrev 5. maj


udviklingsplatformens kunstneriske parløb
NYT PROGRAM
Open Call: Kunstneriske parløb Indgå i et kunstnerisk parløb med en fagfælle og få specifik, faglig sparring inden for netop dit område. 

Vi er glade for at kunne lancere et nyt program, ’Kunstneriske parløb’, som matcher og sætter kunstneriske parløb i gang for at styrke den enkelte aktør – og herigennem også den kunstneriske udvikling på tværs af teatre og scenekunstnere i den danske scenekunst.

Programmet kan søges af instruktører, lys- el. lyddesignere, videokunstner/fotografer, scenografer, dramaturger, koreografer eller dramatikere, som er knyttet til en eller flere produktioner i teatersæsonen 2021/22.

”Udviklingsplatformen stræber efter at udvikle alle aspekter af scenekunsten til et højere fagligt niveau. Scenografren, lysdesigneren, lydkunstneren eller andre specialister på scenekunstneriske produktioner får ofte feedback fra instruktøren, koreografen eller måske fra de medvirkende, – men sjældent fra en fagspecialist. Det vil vi gerne give mulighed for med kunstneriske parløb. Ved at få en defineret ramme, og være en del af et struktureret forløb, vil vi gerne gøre det lettere, og mere legitimt, at give og modtage faglig sparring for de mange forskellige fagligheder, som indgår i en produktion”, siger Mikkel Harder, leder af Udviklingsplatformen for Scenekunst

Ansøgningsfristen er 8. juni.

Læs mere og ansøg her +

Tid i rum – samarbejdsprojekt, der handler om meget mere end ledig scenekapacitet 

Udviklingsplatformen kører i denne og næste sæson pilotprojektet Tid i rum, der matcher faste scener med ledig kapacitet med frie scenekunstnere og projektstøttede grupper.

”Det glæder mit scenekunsthjerte, at snakken har flyttet sig fra co-produktioner til et meget bredere samarbejde om udviklingsmuligheder”, siger souschef Sophie S. Villsen, Kolding Egnsteater

Otte teatre og 25 grupper deltog i det første netværksmøde om projektet 12. april, og der er allerede aftaler på vej rundt i landet. I samarbejde med ISCENE har vi spurgt en række aktører om deres forventninger til initiativet. 

Læs artiklen her +

Rådgivning
MYRKR – rådgivning med fokus på lederskab og identitet
“Vi er blevet meget opmærksomme på, hvor vigtigt det er, at vi tager lederskabet alvorligt og forholder os aktivt til at ledelse er en faglig disciplin, som vi skal lære at mestre.“

MYRKR er et tværæstetisk kunstfællesskab bestående af kunstnerisk leder Alaya Riefensthal og administrativ leder Sara Troense. De er nu igennem 2/3 dele af et rådgivningsforløb hos Udviklingsplatformen med erhvervspsykolog Louise Kampmark som rådgiver. Her fortæller de om nogle af de læringer, de har gjort sig indtil nu.

Læs hele interviewet her +

Ansøgningsfrist: 6. maj kl. 23.59
Ansøg om et rådgivningsforløb
Indfri et udviklingspotentiale eller imødekom en væsentlig udfordring i din producentpraksis. 

Ansøg om et rådgivningsforløb med fokus på producentfaglige tematikker af strategisk karakter. F. eks. organisationsudvikling, udvikling af forretningsmodeller el. tværsektorielle samarbejder m.m. Hvert rådgivningsforløb er skræddersyet til den enkelte aktør – dvs. du/I vil blive matchet med en ekstern konsulent, der har relevant erfaring og ekspertise netop for din/jeres praksis. 

Ansøgningsfristen er torsdag d. 6. maj kl. 23.59

Læs mere og ansøg her +

Applaus
Ny måling: Kulturbarometer
En ny måling fra Applaus viser at 26% af borgerne har fået mere lyst til at opleve kultur og sport under coronakrisen.

Den dugfriske måling fra Applaus viser, at en stor andel af borgerne forventer at deltage i kulturoplevelser den kommende måned: biograf (38%), museum (32%), bibliotek (31%), koncerter (19%) og scenekunst (16%). 72 % af borgerne forventer ikke at overvære sportsarrangementer.

Kulturbarometeret er en national måling,  der er gennemført af Applaus i samarbejde med Rambøll Management Consulting, og belyser borgernes kulturbehov, købevillighed og tryghed ved at opleve professionelle publikumsrettede kultur- og sportsaktiviteter under COVID-19.

Læs mere her +

REMINDER 18. maj kl.10-12
Webinar – Selvangivelse, skat og moms
Få indblik og overblik over skatte- og momsreglerne inden du skal indberette din selvangivelse.

Revisor og skatterådgiver Bent Malinovski gennemgår skatte- og momsreglerne og taler om de særlige forhold, som gælder for en kunstnervirksomhed.
Hvordan griber man selvangivelsen an? Hvad kan man trække fra i skat? Hvordan fungerer kunstnermoms og hvordan får man indberettet korrekt, hvis man fx også har modtaget midler fra corona-puljerne?

Webinaret er arrangeret i samarbejde med Performing Arts Platform. 

Tilmeld dig her senest d. 11. maj +

Venlig Hilsen
Udviklingsplatformen for Scenekunst
 


Udviklingsplatformen for Scenekunst er støttet af: