Nyhedsbrev 05.07.2018
Sommeren står for døren og dette er det sidste nyhedsbrev fra Udviklingsplatformen, inden vi går på sommerferie. Her kan du læse om vores spændende seminarer og kurser efter sommerferien. Sæt allerede nu kryds i din kalender og tilmeld dig!
Der vil være lukket for udefrakommende på Udviklingsplatformen, Otto Busses Vej 5A, i hele juli måned. Husk, at du altid kan tilgå vores ny-lancerede, digitale værktøjskasser UPgrade, hvis du i sommerferien har brug for inspiration og redskaber til f.eks. at booste din internationale karriere.
Rigtig god sommer!
PRODUCERS PLATFORM #5
Artistic Entrepreneurship
5. sep. kl. 10-16
Udviklingsplatformen for Scenekunst, Otto Busses Vej 5a, bygning 48, 2450 København SV
Lær de grundlæggende begreber i forståelsen af entreprenørskab. Skab klarhed på omfanget af entreprenørskab og funktionerne i din virksomhedsdrift. Forstå og test idegenerationsprocesser og få værktøjer til at udarbejde din egen businessplan.
Susanne Danig og Sofie Marina Haag byder velkommen til en dag om Artistic Entrepreneurship med spændende oplæg, workshop og keynotes af internationale eksperter inden for feltet.
Tilmeld dig senest 29. august.
KURSUSRÆKKE: Creative Producers – modul 2
Formater & formidling (mangfoldighed)
7. – 8. sep. 2018
DDKS Odsherred, Annebergparken 22. 4500 Nykøbing Sjælland.
Til efteråret udbyder vi i samarbejde med DDKS Creative Producers – Modul 2. Efteruddannelsen henvender sig til selvproducerende kunstnere og administrerende producenter, der ønsker at udvikle producentfunktionen. Modul 2 kommer til at fokusere på:
– Publikumsudvikling & Formidling
– Formater & Sociale Medier
Pris kr. 900. Ansøgningsfristen er 3. august.

DANSK SCENEKUNST I KINA
Turnesucceser, samarbejder og kulturmøder
31. aug. kl. 13-16
Otto Busses Vej 5a, bygning 48, 2450 København SV
Til dette halvdagsseminar har du en enestående mulighed for at møde aktører, der har stor indsigt i og erfaring med at samarbejde med kinesiske partnere og turnere i Kina. Mød bl.a. Erik Messerschmidt, Direktør for Det Danske Kulturinstitut i Beijing og Henrik Køhler, Direktør for Teatercentrum, som har en stor viden om hvordan dansk børneteater har positioneret sig (og kan positionere sig) på det kinesiske marked.
Læs mere her.
Tilmeld dig senest 28. august.
Venlig Hilsen og God Sommer!
Udviklingsplatformen
for Scenekunst