Udviklingsplatformen
for Scenekunst
 
 

OPEN CALL: MOVING IDENTITIES

Internationalt residency-program nu åbent for ansøgninger

Move people, move standpoints, move perceptions. Challenge perspectives, connect with people and places. This is Moving Identities.

Er din gruppe klar til UP’s internationale residency-samarbejde? Er I interesserede i at arbejde med temaerne diversitet, inklusion og moderne europæisk identitet?

Så er muligheden for at deltage i Moving Identities måske noget for jer. – Mellem september 2024 og juni 2025 deltager I i tre residencies af 10 dages varighed i tre europæiske lande. Undervejs får I desuden mentorship-forløb, seminarer og nye internationale samarbejdsmuligheder.

Moving Identities er et residency-udvekslingssamarbejde mellem scener og organisationer i Hammerfest (no), København (dk), Dresden (de), Hasselt (be) og Barcelona (es) støttet af EU Creative Europe med målet at bakke op om jeres internationale karrieremuligheder og styrke diversitet og inklusioni den kunstneriske udvikling i Europa.

Deltagere modtager foruden muligheden for at udvikle sig i en international sammenhæng 4000€ per medlem i kompagniet samt forplejning under residencies.

Grupper og kompagnier på 2-5 professionelle scenekunstnere kan søge med projekter indenfor performance, dans og teater. (Alle skal have arbejds- og opholdstilladelse i et deltagerland).

Alle kunstneriske tilgange er tilladt – undersøgende kunst, kunstnerisk aktivisme, socialt engagerende eller andet. Ikke alle venues er dog udrustet til fuld produktion, så projekter i research-fasen prioriteres.

Der gives prioritet til kunstnere, som er underrepræsenteret i europæisk scenekunst, og vi opfordrer alle uanset baggrund og forudsætninger til at søge.

Læs mere her eller på Moving Identities' hjemmeside

– og ansøg her.

Logo colour
EN Co Funded by the EU POS