Nyt

STUDENTERMEDHJÆLPER SØGES

Vi søger pr. 1. februar 2018 en studentermedhjælper til at hjælpe os med kommunikation. I løbet af året er vi afsender på en lang række workshops, seminarer og netværksmøder. Her bliver det din opgave at: formulere tekst og markedsføre aktiviteterne via vores digitale platforme og netværk. Opdatere vores facebook- og instagramprofiler med gode historier fra vores aktiviteter, kontorfællesskab eller relevante nyheder. Du kommer desuden til at spille en aktiv rolle i udvikligen og implementeringen af digitale værktøjer for den danske scenekunstbranche. Opgaverne løses i tæt samarbejde med Udviklingsplatformens Kommunikationsansvarlige Katrine Damkjær.

Løn og arbejdstid:
Start 1. februar. – 30. juni 2018. Med mulighed for forlængelse.
15 timer om ugen.
Stillingen er timelønnet.

Arbejdssted:
Arbejdet finder sted på Udviklingsplatformen for Scenekunst på Otto Busses Vej 5A, 2450 København.

Hvem er du?
Du er studerende.
Du arbejder selvstændigt og er god til at formulere dig skriftligt.
Du er ansvarsbevidst, fleksibel og samarbejdsvenlig.
Du har let ved at sætte dig ind i CMS (kendskab til wordpress er en fordel men ikke et krav) og har en mening om hvordan man kommunikerer på sociale medier.
Kendskab til eller interesse for scenekunst er en fordel, men ikke et krav.

Ansøgning sendes til:
Katrine Damkjær
Udviklingsplatformen for Scenekunst
katrine@udviklingsplatformen.dk
Du er velkommen til at kontakte Katrine, hvis du har spørgsmål til stillingen. Vi hører gerne fra dig.

Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning hurtigt muligt og senest den 26. januar 2018. Vi behandler ansøgningerne løbende.

Baggrund:
Udviklingsplatformen for Scenekunsts formål er at udvikle og opkvalificere den frie scenekunst i hele Danmark. Den frie scenekunst definerer vi som frie scenekunstgrupper, projektstøttede teatre og mindre etablerede teatre. Vi bor på Otto Busses Vej 5 i København, hvor vi har etableret et stort kontorfællesskab for scenekunstens frie aktører.

Året rundt er vi afsender på en lang række seminarer, workshops og netværksmøder over hele landet. Vi tror nemlig på, at udvikling bedst sker gennem vidensdeling og samarbejder på tværs af scenekunstgrupper, teatre, institutioner og sektorer og på tværs af byer og landegrænser. Desuden tilbyder vi karriereudvikling gennem vores mentorprogram og via vores rådgivningstjeneste. Vi ser det som vores fornemmeste opgave at omforme erfaringer til anvendelig viden og italesætte den tavse viden. At fritlægge netværk og skabe nye forbindelser på tværs. Du kan læse mere om os her: http://www.udviklingsplatformen.dk/om-os/formaal-og-strategi/

Udviklingsplatformen for Scenekunst er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst og Bikubenfonden.