Tre skarpe tilføjelser til et stærkt K:Selekt-program

Opera fra Gilleleje, genrehybrid fra Bornholm og nycirkus fra København

Tre forestillinger tilføjes programmet for K:Selekt 2021/2022. Det Kongelige Teater og Statens Kunstfond inviterer scenekunst fra hele Danmark ind på Nationalscenen, og giver publikum mulighed for at møde endnu flere genrer fra det frie scenekunstneriske felt.

Stor variation til publikum

K:Selekt byder i denne sæson publikum velkommen til hele syv forestillinger med høj kunstnerisk kvalitet og stor variation i genre. Alle forestillinger er udvalgt fra Det frie uafhængige scenekunstfelt og er fra hele landet. Det er K:Selekts formål er at fremme scenekunst af høj kvalitet, sikre et bredt udbud af scenekunst og anvendelse af scenekapaciteten og midler. De syv kompagnier er udvalgt af Statens Kunstfond.

Publikum er allerede blevet mødt af højtalere som performere af Moribund af Sara Hamming, og deres egen hjertelyd som udgangspunkt for en forestillingsrytme af The Nordic Beasts af Noora Hannula. Men med de tre nye tilføjelser, er der stadig fem fantastiske scenekunstoplevelser i vente i denne sæson, genre-hybrid, performanceteater, nycirkus, opera og meget mere.

De næste på programmet er de allerede offentliggjorte Kassandra Production  af Annika B. Lewis, der levere en forestilling om psykisk vold og manipulation serveret som en blanding af performance, dans, spoken word og nykomponeret elektronisk musik. Teater freezeproduction af Hanne Trap Friis, der med et dobbeltprogram giver et os indsigt i relationen mellem Grønland og Danmark gennem tiden.

De tre nye navne, der kan opleves på K:Selekt 2021/2022 er:

Rapid Eye

Spilleperiode: 19. – 21. november

CUL DE SAC – En nycirkusforestilling der i et selvklæbende univers, kaster et blik på en verden i hårdknude. I et opgør mod mangel på handling og vilje på forandring, kaster to jonglører sig med en ukuelig optimisme ud i at få verden på rette kurs.

Mere info og billetter her

Von Heiduck

Spilleperiode: 17. – 21. maj

BLOOD – En scenekunsthybrid der med afsæt i Edith Södergrans digte inviterer til en forestilling der gør brug af traditionelle virkemidler som skuespil og fremførelse af digte, mens scenerummet manipuleres digitalt og sonisk.

Mere info og billetter her

NordicOpera

Spilleperiode: 29. maj – 5. juni.

DRØMMEDØDEN – En Opera om Nordens fælles historie, fortalt gennem magtfulde kvinder i senmiddelalderen og renæssancen. Med paralleller til i dag følger vi dronninger og handelskvinder der bidrager til fortællingen om hvem vi er i Norden.

Mere info og billetter her

Næste deadline for ansøgning om at deltage på K:Selekt 2022/2023 er d. 17. januar 2022.

Om K:Selekt

K:Selekt er et samarbejde mellem Statens Kunstfond ved Projektstøtteudvalget for Scenekunst (PUS) og Det Kongelige Teater. Hver sæson inviteres en række frie teaterkompagnier ind på Lille Scene sammenlagt 20 uger. K:Selekt løber fra 2021-24. Udviklingsplatformen for Scenekunst er koordinator og rådgiver på samarbejdet.