Om Udlånsbanken

Udlånsbanken er etableret som en følge af Københavns Musikteaters nedlukning i 2018 og ønsker fra gode folk omkring musikteatret om at teatrets udstyr fremadrettet skulle komme scenekunstnere til gode.

Udlånsbanken fungerer med frivillig arbejdskraft og administreres gennem Udviklingsplatformen for Scenekunst.

Bidragsydere til Udlånsbanken: Københavns Musikteater, Det Lille Turnéteater, Hotel Pro Forma og Rasmus Kreiner

USU modtager velfungerende udstyr til udlån. Har du udstyr, som du mener vil gøre nytte i udlånsbanken, så skriv til os på usu@udviklingsplatformen.dk.

Udlånsbanken, der er non-kommerciel, er initieret af Andreas Buhl, som sammen med Mikkel Larsen står for det praktiske ved udlån.

Teknisk udstyr i Udlånsbanken

Udlånsbanken råder over en broget samling af udstyr, der spænder fra EW 100 microports, røgmaskiner, videokabler til ETC lysborde. Det er ikke muligt at låne samlede sæt af gear til hele lys/lyd eller AV produktioner eller få teknisk support og service.

På den måde foregår udlån i Udlånsbanken på samme måde som når teatrene låner udstyr af hinanden. Som låner skal du selv hente udstyret i vores sluse hvor det er stillet frem til dig på forhånd.

Hvis udstyret skal indgå i professionelle forestillinger, så skal det også være til at stole på i professionelle forestillinger. Derfor skal det ikke bruges af ukyndige eller på anden måde bruges for “hårdt”. Som konsekvens af dette er der lavet Udlånsbankens regelsæt.