Undersøgelse af konsekvenser af coronakrisen

I fællesskab vil Udviklingsplatformen for Scenekunst, Performing Arts Platform, den nystartede forening for Scenekunstproducenter i Danmark samt Uafhængige Scenekunstnere og De Frie Koreografer gerne indsamle informationer om, hvilke konsekvenser corona/Covid-19-krisen har for scenekunstaktørerne i det frie scenekunstfelt.

Formålet er at skabe et helt nødvendigt overblik over konsekvenserne af den aktuelle situation for på bedst mulige måde at kunne understøtte arbejdet med at etablere de støttemuligheder og den rådgivning, som feltet har behov for. Konkret indsigt i de mange forskelligartede konsekvenser er helt afgørende for dette arbejde.

Derfor håber vi, at du vil bruge tiden på at besvare denne undersøgelse så grundigt som muligt – og sørge for at dele den med de af dine kolleger, som måske ikke har hørt om/modtaget vores spørgeskema.

SVAR PÅ UNDERSØGELSEN HER

Hvis du vil læse hele undersøgelsen igennem, inden du udfylder det online skema, kan du downloade den som pdf her:

Frist for indsendelse af skema er onsdag den 25. marts 2020 kl. 23.59.

Resultaterne vil bruges i det videre lobby-arbejdet, så vi sikrer os at alle scenekunstaktører omfattes af hjælpepakkerne. Samtidig får vi også muligheden til at kortlægge indvirkningen af internationale aflysninger.