CoreAct – Netværk

Samarbejde kan skabe mere samarbejde og det er vigtigt at huske sit netværk, også når man ikke har “brug for dem” – Anika Barkan fra CoreAct fortæller her om, hvordan de arbejder med at spotte, skabe og fasthold de gode kontakter.

Projekter

 

Frontier Alert, Undgåelsen Bevægelighed, Moving Garden Det Rullende Rum, Mit Rum, Mit Bord er Dit Bord og SAVN

Kommunale samarbejdspartnere


Ligestillingsministeriet, Dorte Pedersen – Københavns kommune Brobygger, Det Kongelige Bibliotek, Hovedbiblioteket, Kvinde Museet, De Gamles By på Nørrebro, Plejecenteret Slottet (Vi havde samarbejdet med dem tidligere), Horserød statsfængsel, Ballerup kommune, Gladsaxe kommune, diverse plejecentre og biblioteker.

Tidsmæssige udstrækning og overblik


Projektet Frontier Alert var et performanceforedrag om ligestilling, som CoreAct lavede research og udviklede på i foråret 2006. 2007 var ligestillings år i EU, så de kontaktede Ligestillingsministeriet i august/september 2006, med et allerede eksisterende og velfunderet projekt. De indgik et samarbejde med ministeriet om at de ville finansierer, at CoreAct kunne tilbyde deres performanceforedrag gratis til uddannelsesinstitutioner rundt om i landet i løbet af hele 2007. Herefter fortsatte de med at turnere med projektet i de følgende syv år.

Undgåelsens Bevægelighed var en spektakulær performance/installation som blev spillet en måned på Søren Kirkegårdsplads foran det Kongelige Bibliotek. I dette tilfælde gik der ca. seks måneder fra første kontakt til fremvisning af projektet. Undgåelsens Bevægelighed turnerede i fem år også internationalt. Den gode kontakt der blev etableret ved dette projekt, muliggjorde at CoreAct senere også kunne opstille Moving Garden på pladsen foran biblioteket.

Det Rullende Rum blev til ud fra en forespørgsel fra Dorte Petersen som var brobygger i Københavns kommune. Hun havde læst om CoreActs projekt Moving Garden, og ønskede at tilbyde projektet til plejecentre rundt om i kommunen. Da det på det tidspunkt nærmede sig efteråret, var haven ikke en mulighed, så hun spurgte, om CoreAct kunne udvikle et projekt ud fra det samme princip, men som kunne komme rundt i løbet af november og december. De udviklede ideen til Det Rullende Rum, Dorte Petersen skaffede de økonomiske midler og stod for al kontakt med plejecentrene. Med dette projekt gik der mindre end 3 måneder fra første kontakt til projektet var ude “at rulle”. Projektet turnerer fortsat.

Mit Rum og Mit Bord er dit bord, var ligeledes en videreudvikling af projektet Moving Garden og Det Rullende Rum, som udsprang af ønske om at kunne lave en mobil dialog- og historieindsamlings platform, som var endnu mere fleksibel i sin form. Disse projekter er delvist blevet til via et samarbejde/forespørgsel fra Helsingør teater og Horserød Statsfængsel. Igen var selve realiseringsprocessen forholdsvis kort.

Projektet SAVN var under udvikling i mere end 3 år, men CoreAct havde i juni 2017 forsat ikke en location til projektet. De vidste at projektet skulle have premierer i november samme år, så de kontaktede plejecenteret Slottet, hvor de to gange tidligere havde spillet Det Rullende Rum, og i august 2017 indgik de en aftale med dem om, at de kunne spille forestillingen hos dem. De fik stillet en hel etage gratis til rådighed under hele prøveperioden og i hele spilleperioden. Plejecentret Slottet bidrog ligeledes med at formidle projektet i deres netværk.

Projekternes målgrupper


Det har været forskelligt fra projekt til projekt. Ældre beboere på plejecenter, indsatte på statsfængslet. Plejepersonale, Sorg grupper, samt almen pub.

De kommunale samarbejdspartneres økonomiske og ressourcemæssige bidrag


Frontier Alert, udviklede CoreAct for 5000,-kr (og mange timers ulønnet arbejde) så vidt de husker bidrog ligestillingsministeriet med 200.000 kr. Undgåelsens Bevægelighed modtog 50.000 kr. i støtte fra Bikuben Fonden, samt støtte fra Statens Værksteder til konstruktion af installationen, Det Kongelige Bibliotek stillede pladsen og el gratis til rådighed, og de stod for billetsalg. I tilfælde af Det Rullende Rum, var hele det samlede budget dækket af Københavns kommune. I forhold til SAVN er det lidt svært at sætte tal på bidraget fra den kommunale partner, men mere end 2 måneders gratis øve- og spillested, inklusiv el og varme i København ville nok løbe op i et beløb på mellem 50.000-80.000 kr.

Mere info

www.coreact.dk