Organisering – CPR eller CVR?

Hvordan professionaliserer du din organisation – og administrationen af din scenekunstpraksis?

 

Her gennemgår advokat Diana Sloth Nielsen fra DLA Piper og administrator og producent Erling Larsen de fire forskellige modeller, som oftest bliver anvendt når man konstituerer sig som professionel scenekunstner. Hvad enten det er som kompagni eller som enkeltkunstner. Til sidst gennemgår de også Kapitalselskaber som fx. APS og A/S. Diana og Erling gennemgå hvilke krav, fordele og ulemper, der er ved de forskellige modeller i forhold til organisering, regulering, beskatning og administration.

Materialet på denne side er udarbejdet på baggrund af webinaret “Organisering og professionalisering af små teatergrupper og kompagnier”, som blev afholdt d. 3. december 2020 i samarbejde med Performing Arts Platform og Projektcentret i Dansehallerne. Nederst på siden kan slides fra webinaret downloades.

OBS! Vær opmærksom på at indholdet på denne side udelukkende er vejledende og oplysende. Udviklingsplatformen for Scenekunst kan ikke holdes ansvarlig for beslutninger taget på baggrund af indholdet. Udviklingsplatformen for Scenekunst rådgiver IKKE enkelte kompagnier og scenekunstnere i organisering, vedtægter eller skatteforhold. Her anbefaler vi, at du tager fat i en jurist og/eller en revisor.

 


Flere scenekunstnere har siden 2021 desværre oplevet at blive beskattet personligt, samt at skulle betale AM bidrag af deres projektstøttemidler, når de har ansøgt projektstøtte i deres CPR nummer gennem Statens Kunstfond eller Slots- og Kulturstyrelsen.

Slots- og Kulturstyrelsen er bekendt med problemet og arbejder på at udarbejde en retvisende vejledning til at ansøge projektmidler i dialog med Skatteministeriet.

Vi anbefaler på det kraftigste, at du IKKE søger projektstøtte i dit CPR nummer. Hvis du gør, så HUSK at afsætte 8% i dit projektbudget til AMB, samt at lægge penge til side i det tilfælde, at du bliver personligt beskattet.

For ikke at blive personligt beskattet af dine projektstøttemidler anbefaler vi, at du/I søger gennem et CVR nummer. Til det formål kan man med fordel danne en teaterforening eller selvejende institution. I videoerne nedenfor gennemgår advokat Diana Sloth Nielsen fra DLA Piper krav, regler og beskatning i forhold til de forskellige organisationstyper, som ramme for din kunstneriske aktiviteter.


 

 

Intro: Hvilken vej ønsker du at gå?

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at det altid er en individuel vurdering, hvad man ender med at organisere sig som. Mindst lige så vigtigt, hvorledes myndighederne anser det man er organiseret som.

For myndighederne anser en virksomhed for at være det, den agerer som, ikke nødvendigvis det den er registreret som. Og netop det er vigtigt at have for øje, da f.eks. SKAT kan vurdere, at man opfører sig som en anden type organisation end det, man er registreret som. Man kan derfor risikere, at blive beskattet som den type organisation, man agerer som, og ikke det man er registreret som.

Det er derfor vigtigt at sætte sig ind i reglerne og det, man skal leve op til med den organisationsform man vælger.

 

 

Selvstændig med CPR-nummer

Denne kategori omfatter lønmodtagere og freelancere, der ansættes i en virksomhed (i bred forstand – f.eks. også hvis du er ansat i en forening).

Kendetegn: Der er nogle andre, der afholder den økonomiske risiko og de økonomiske omkostninger, der er i forbindelse med ens ansættelse. F.eks. i forbindelse med sygdom, arbejdsskade, mv.

Fordele:

  1. Lønmodtagerrettigheder
  2. Pension, feriepenge, løn under sygdom m.v.
  3. Den ansættende virksomhed afholder alle omkostninger ved arbejdets udførelse
    1. Herunder har den økonomiske risiko fx ved sygdom
  4. Den selvstændige udfører arbejde for andre mod et honorar
  5. Den ansættende virksomhed udbetaler lønnen og indeholder A-skat og AM-bidrag

Ulemper:

  1. Mindre fleksibilitet og selvstændighed (f.eks. tilladelse til at holde ferie, orlov, mv.)
  2. Man bliver personligt beskattet
  3. Det kan være sværere at få støttemidler, bl.a. fordi nogle fonde kun udbetaler til virksomheder med CVR nummer
  4. Man kan blive personligt beskattet af støtte udbetalt til en i et CPR nummer.
  5. En meget begrænset mulighed for fradrag for driftsrelaterede udgifter.
  • Alene et ligningsmæssigt fradrag (lavere skatteværdi end fradrag, der gives i den personlige indkomst eller i kapitalindkomsten).

 

 

Personligt drevne virksomheder med CVR-nummer

Denne organisationstype ligger meget tæt på det at være selvstændig med CPR nummer. Her har man som person et CVR-nummer.

Kendetegn: Ens virksomheds formue er blandet sammen med ens private økonomi. Alt hvad man har af indtjening (efter fradragsberettigede udgifter) i virksomheden betaler man personlig skat af. Der er ingen adskillelse mellem om virksomheden eller man selv tjener penge.

Kendetegn ved Interessentskab (I/S): Hvis to enkeltmandsvirksomheder starter en virksomhed sammen, så kaldes det et interessentskab. Det er flere individuelle personer, der er gået sammen om at starte en personligt drevet virksomhed. Ligesom ved en enkeltmandsvirksomhed hæfter man personligt – i dette tilfælde solidarisk med dem, man har stiftet selskabet sammen med. Det er vigtigt at bemærke, at man kan komme til at stifte et interessentskab ved et uheld. Det kræver kun en mundtlig aftale, hvor to mennesker driver en eller anden form for virksomhed sammen – så anser myndighederne det som et interessentskab.

Fordele:

  1. Intet krav om minimum indskud (startkapital)
  2. Nemt at udbetale løn til sig selv
  3. Mulighed for en udvidet ejerkreds hvis I/S
  4. Få krav til ledelsen
  5. Mulighed for fradrag for driftsrelaterede udgifter i virksomheden
  6. Underskuddet i en enkeltmandsvirksomhed kan trækkes fra i egen lønindkomst eller i ægtefællens lønindkomst
  7. Mulighed for at benytte sig af virksomhedsskatteordningen (VSO)
  8. Som udgangspunkt ingen revisionspligt, og derfor intet krav om aflægning af årsrapport. Dog krav om bogføring iht. bogføringsloven samt udarbejdelse af årligt skatteregnskab

Ulemper:

  1. Personlig, ubegrænset, direkte hæftelse for virksomhedens forpligtelser
    Der hæftes solidarisk ved I/S, og det er muligt for én part af et I/S at forpligte hele virksomheden til en udgift
  2. Det kan være sværere at få støttemidler
  3. Krav om registrering som arbejdsgiver på Virk.dk hvis man vil udbetale løn
  4. Kun én ejer hvis enkeltmandsvirksomhed
  5. Kræver stor tiltro mellem parterne hvis det er et I/S
  6. Et I/S kan stiftes ved en fejl/tilfældigt – det kræver kun mundtlig aftale
  7. Et stort overskud kan føre til udløsning af topskat
  8. En sammenblanding af privatøkonomi og virksomhedens økonomi
    ‘Adskillelse’ dog mulig ved VSO (virksomhedsordningen)
  9. Hvis man ønsker at modtage dagpenge gennem en A-kasse er man som minimum under skærpet tilsyn, men kan muligvis modtage supplerende dagpenge som selvstændig. Man har altså ikke samme mulighed for at modtage dagpenge som hvis man er freelancer uden CVR nummer.

 

 

Almennyttig (ideel) forening – teaterforening

Den type forening, der oftest bruges som ramme for at producere teater er en, der kaldes en ”almennyttig” eller ”ideel” forening. Det er en bestemt type forening, som hører under det, der hos Erhvervsstyrelsen registreres som en ”almen forening”. Registreres man som ”frivillig forening” skal det bemærkes, at den type forening ikke kan drive erhverv, fratrække moms, udbetale løn, m.m. Skal man drive erhverv, fratrække moms, udbetale løn m.m., skal man registreres som en almen forening.

Der findes ingen foreningslov. Reglerne på området er udviklet gennem domstolspraksis, administrativ praksis m.m., så der er en række krav der skal være opfyldt, men det kan ikke nødvendigvis slås op i loven direkte. Der er en række kendtegen, der skal leves op til, for at være en forening:

Kendetegn ved at være en forening: (kilde: www.skat.dk)

  • en uafhængig og selvstændig enhed som gennem et fællesskab fremmer formålet.
  • et ideelt formål, for eksempel idræt, forsamlingshus, støtteforening eller velgørende aktiviteter.
  • afholdelse af stiftende generalforsamling, hvor vedtægterne vedtages.
  • valg af en bestyrelse og/eller ledelse.
  • en bredere kreds af medlemmer.
  • kontingentbetaling og eventuel fastsættelse af årligt kontingent.
  • en aktivitet som fortrinsvis sker med medlemmerne.
  • årligt regnskab og regnskabsaflæggelse og godkendelse af regnskabet.
  • en adskilt hæftelse i forhold til personer og medlemmer.
  • en opløsningsbestemmelse, der fortæller, hvad der skal ske med formuen, når foreningen ophører.

Det taler imod at være en forening, når:

  • personerne bag hæfter personligt for ‘foreningens’ gæld/forpligtelser.
  • få eller en lille sluttet kreds af personer står for ‘foreningen’ og deler eventuelle indtægter mellem sig.
  • “foreningen” ikke optager medlemmer.
  • grundlaget mere beror på privatøkonomiske interesser end på et almennyttigt eller velgørende element

Er man ikke, i myndighedernes perspektiv, en forening, så kan myndighederne f.eks. anse en som værende et interessentskab. Se kendetegn og regler for disse ovenfor, under ”personligt drevne virksomheder”, og vær særligt opmærksom på at medlemmerne af et interessentskab hæfter direkte, personligt, for virksomhedens forpligtelser, og beskattes personligt af virksomhedens overskud. Det er derfor vigtigt, hvis man vælger foreningen som organisationsstruktur, at man også agerer som en forening i myndighedernes øjne.

Særligt for almennyttige og ideelle foreninger: Her skal formålsparagraffen i vedtægterne afspejle at det er det, man er. Altså, at foreningen har et formål der er i befolkningens almene interesse (kunst er f.eks. et almennyttigt formål). Og det er vigtigt at evt. erhvervsmæssige aktiviteter (f.eks. afholdelse af workshops eller arbejde for erhvervsmæssige interesser) ikke optræder i formålet, da man i så fald vil betragtes som en erhvervsdrivende forening.

Almennyttige og ideelle foreninger kan drage fordel af at opnå status som midlertidigt ikke skattepligtige ved at ansøge herom ved skattestyrelsen, såfremt de lever op til reglerne. Se mere om skattereglerne her: LINK

Fordele:

  1. Ingen konkret lovgivning, derfor stor frihed til at tilrettelægge foreningen.
  2. Intet krav om etableringskapital
  3. Man kan begrænse den personlige hæftelse i foreningsvedtægterne.
  4. Mulighed for at undgå at betale skat af overskud, hvis det bruges eller uddeles til almennyttige/velgørende formål.
  5. Lettere at etablere og mindre omkostningstungt end en fond eller selskab
  6. Det er muligt som almennyttig forening at undgå at skulle betale skat af overskud, hvis det formuleres i vedtægterne at overskuddet alene kan bruges til almennyttige og velgørende formål (det må godt være foreningens eget almennyttige og velgørende formål).

Ulemper:

  1. Mindst to medlemmer (fællesskab)
  2. Krav om en selvstændig bestyrelse og generalforsamling
    -Typisk formand, næstformand og kasserer
    – Bestyrelse vælges af generalforsamlingen
  3. Demokratisk proces – medlemmerne vælger bestyrelsen. Det betyder at der er risiko for at ledelsen/bestyrelsen bliver kuppet af medlemmerne.
  4. Krav om indgåelse af aftale om foreningens formål (vedtægter), hvis foreningen skal modtage tilskud fra det offentlige
  5. Dokumentationskrav for at offentlige tilskud anvendes til foreningsformålet
  6. Foreningen skal registreres (CVR), hvis den eksempelvis skal modtage tilskud fra en offentlig myndighed eller have ansatte, fratrække moms
  7. Krav om afgrænset økonomi
    – afgrænset fra medlemmernes økonomi.
    – Midler der er givet til foreningens formål kan ikke føres tilbage til stifterne.
  1. Sidder man i bestyrelsen og er samtidig kunstnerisk leder kan man miste retten til dagpenge, da man har indflydelse på egne ansættelsesvilkår, og derfor betragtes som selvstændig.

Særligt vedr. bestyrelsesansvar: Bestyrelsen hæfter ikke personligt for foreningens økonomi, så længe de opfører sig ansvarligt og fornuftigt. Hvis bestyrelsen har opført sig særligt uansvarligt (f.eks. hvis man ikke har holdt bestyrelsesmøder eller man har begået noget kriminelt) kan man som bestyrelsesmedlem blive draget personligt til ansvar hvis det går galt (f.eks. ved en konkurs, hvor bestyrelsen har opført sig særligt uansvarligt). Derfor er det vigtigt at tage bestyrelsesarbejdet alvorligt, og at bestyrelsen forholder sig til foreningens økonomiske situation, og opfører sig ansvarligt og fornuftigt – og at der føres protokol over bestyrelsesmøder.

 

 

Selvejende institution

Denne organisationstype bruges langt mere nu, end man gjorde førhen. Der er mange typer, men den, der typisk er relevant for at producere teater, er en såkaldt ”privat selvejende institution”. En sådan selvejende institution kan også kaldes en fond, og er derfor som udgangspunkt omfattet af fondsloven og erhvervsfondsloven.

Det er muligt at blive undtaget fra Fondsloven og Erhvervsfondsloven i følgende tilfælde:

  1. Selvejende institutioner, der som vilkår for godkendelse eller tilskud fra det offentlige er undergivet tilsyn og økonomisk kontrol af en offentlig myndighed efter anden lovgivning eller bestemmelser udstedt i henhold til anden lovgivning
  2. Selvejende institutioner, hvis drift overvejende dækkes af statslige eller kommunale midler, og som er undergivet tilsyn af det offentlige, hvis det i institutionens vedtægt er fastsat, at det offentlige træffer bestemmelse om anvendelse af institutionens midler i tilfælde af dennes opløsning.

Teatre med driftsstøtte fra Statens Kunstfond omfattes ofte af denne undtagelse, men det skal nævnes at projektstøtte fra Statens Kunstfond ikke er tilstrækkeligt til at kunne undtages fra Fondsloven og Erhvervsfondsloven.

Indgår en virksomhed under Fondsloven eller Erhvervsfondsloven er der en række regler og love, virksomheden skal leve op til. Indgår virksomheden under Fondsloven skal man bl.a. have 1.000.000 i aktiver for at oprette en selvejende institution. Indgår virksomheden under Erhvervsfondsloven skal man bl.a. have 300.000 i aktiver.

Kendetegn: Et selvstændigt virkende retssubjekt – fonden / den selvejende institution agerer på vegne af sig selv. Den selvejende institution ejer sig selv, og kan ikke have medejere. Der skal oprettes en fundats. Man skal have defineret et klart formål – her er det vigtigt at det fremgår klart og tydeligt hvad formålet er, og at den selvejende institutions formål er almennyttigt. Der skal være en ledelse (bestyrelse) der bestemmer over fondens midler, og som er selvstændig i forhold til stifteren.

OBS: Det er meget svært at ændre fundatsen efter oprettelsen. Så det er vigtigt at få den på plads fra start af.

Fordele:

  1. Fondens status som selvejende institution giver sikkerhed for, at hele overskuddet bliver brugt til fondens formål.
    -Kan være af stor (positiv) betydning ved fundraising eller for at offentlige myndigheder vil indgå et samarbejde.
  2. Mulighed for at undgå at betale skat af overskud, hvis det bruges eller uddeles til almennyttige/velgørende formål.
  3. Mere styrbar end foreningskonstruktionen, da fonde ikke har medlemmer og generalforsamling, men kun en bestyrelse, der eventuelt kan være selvsupplerende.
  4. En fond kan ikke selv trække penge ud til overskud, men kan godt ansætte og lønne medarbejdere, så længe der er tale om vederlag, der er sædvanligt ift. hvervets art og omfang

Ulemper:

  1. Hvis man ikke kan undtages for fondsloven og erhvervsfondsloven er der krav om etableringskapital: For erhvervsdrivende fonde er der krav om etableringskapital på 300.000, og for almene fonde er der krav om etableringskapital på kr. 1.000.000.
  2. Fonden skal have et eller flere bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække
    – Vanskeligt at ændre formålet
  3. Fondens formue er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, og det skal kunne dokumenteres.
  4. Krav om selvstændig ledelse ift. stifteren (som udgangspunkt)
  5. Underlagt tilsyn af enten Erhvervsstyrelsen, Civilstyrelsen eller anden offentlig myndighed
  6. Sidder man i bestyrelsen og er samtidig kunstnerisk leder kan man miste retten til dagpenge, da man har indflydelse på egne ansættelsesvilkår, og derfor betragtes som selvstændig.

Særligt vedr. det økonomiske tilsyn: Der er et tilsyn så snart man har fået et offentligt tilskud, f.eks. på et projekt. Det tilsyn er tilstrækkeligt til at leve op til reglerne om at kunne undtages fra fondsloven og erhvervsfondsloven.

Særligt vedr. bestyrelsesansvar: Lige som ved foreninger, bestyrelsen hæfter ikke personligt for fondens økonomi, så længe de opfører sig ansvarligt og fornuftigt. Hvis bestyrelsen har opført særligt uansvarligt (f.eks. hvis man ikke har holdt bestyrelsesmøder eller har begået noget kriminelt) kan man som bestyrelsesmedlem blive draget personligt til ansvar hvis det går galt (f.eks. ved en konkurs, hvor bestyrelsen har opført sig særligt uansvarligt). Derfor er det vigtigt at tage bestyrelsesarbejdet alvorligt, og at bestyrelsen forholder sig til foreningens økonomiske situation, og opfører sig ansvarligt og fornuftigt – og at der føres protokol over bestyrelsesmøder.

Særligt vedr. adskillelsen af fonden fra stifteren: Ofte stifter dem, der bliver bestyrelsen, den selvejende institution. Det kan man godt, så længe fondens økonomi uigenkaldeligt er adskilt fra stifterens økonomi.

 

 

 

 

Kapitalselskaber – fx. APS og A/S

 

Det kan f.eks. være et anpartsselskab eller et aktieselskab. Det stiftes typisk hvis der er udsigt til at tjene en masse penge.

Kendetegn: Man adskiller klart virksomheden fra ejeren, rent økonomisk og hæftelsesmæssigt. Men kan drage fordel (få udbytte) af virksomhedens overskud. Virksomheden beskattes lavere end personlig indkomst og kan opspare et overskud, som virksomheden senere kan investere. Ejeren betaler udbytteskat af økonomisk udbytte fra virksomheden – der er nogle forholdsvis komplekse regler for hvornår man kan udlodde udbytte.

Fordele:

  1. Begrænset hæftelse
  2. Mulighed for en udvidet ejerkreds
  3. Man kan opspare overskud til en lavere beskatning (22%)
  4. En anerkendt selskabsform af investorer, leverandører og kunder
  5. Man kan som ejer få udbytte fra virksomheden, og kan også ansættes af virksomheden og derved få løn fra virksomheden.

Ulemper:

  1. Et indskud på minimum kr. 40.000 (selskabskapitalen)
  2. Det kan være svært at få støttemidler
  3. Overholdelse af selskabslovgivningens præceptive bestemmelser, herunder kravene til eksempelvis
    – Anmeldelse og registrering i Erhvervsstyrelsen
    – Udarbejdelse af vedtægter, ejerbog og stiftelsesdokument
    – Måden hvorpå beslutninger skal træffes
  4. Alt hvad der indskydes eller oparbejdes er selskabets formue.
  5. Et eventuelt underskud kan ikke fradrages i egen lønindkomst.
  6. Der skal som minimum udpeges en direktion.
  7. Udarbejdelse af årsrapport (Revisionspligt)

 

 

 

 

 

Vigtigt at være opmærksom på

Det er også vigtigt at være opmærksom på Teaterloven, særligt følgende paragraffer:

 

  • 30. Drives teatervirksomhed af et selskab, en forening eller en selvejende institution eller som kommunal institution, skal selskabets, foreningens eller institutionens vedtægter godkendes af den offentlige hovedtilskudsyder.
  • 31. stk. 2: Der må ikke uden kulturministerens godkendelse gøres indskrænkning i teaterledelsens ret til frit og uafhængigt at træffe bestemmelse om repertoire, engagement og øvrige kunstneriske spørgsmål.

 

 

 

Til download

Powerpoint fra webinar om organisering og professionalisering af små teatergrupper
Udarbejdet af advokat Diana Sloth Nielsen fra DLA Piper i forbindelse med webinaret “Organisering og professionalisering af små teatergrupper og kompagnier” i december 2020.

 

Webinaret ‘Organisering og Professionalisering af små teatergrupper og kompagnier’ blev arrangeret  og afholdt i samarbejde med Performing Arts Platform og Projektcentret i Dansehallerne.