Kunstnerisk udvikling – SURVIVORS

Uge 20: Taneli Törmä – LOCATION X / koreograf (DK) og STUDIO TOTAL / teaterkompagniet (FIN)

SURVIVORS er en danseperformance mellem 2 dansere, der undersøger forholdet ml. tekst og krop.
I forestillingen inviteres publikum ind i det tragisk komiske loop, der opstår når vi mennesker konstant presser os selv til grænsen – uden egentlig at vide for hvorfor eller for hvem  vi hele tiden føler, at vi skal præstere.

Det kunstneriske udviklingsforløb i Kulturhuset Indre By i uge 20 har fokus på at afprøve koreografi på gulv, samt udvikling af manuskript og performance.

Genre: Genreoverskridende performance ml. dans/koreografi og teater.

MedvirkendeLocation X / Koreograf Taneli Törmä (DK), Tekst Anna Lipponen (FIN). Set, lys, video design Petri Tuhkanen (FIN). Lyd design Erik Christoffersen (DK). På scenen: Troels Hagen Findsen (DK) & Anna Lipponen (FIN).

Faglig sparingspartner: Caroline McSweeney, instruktør. Oprindeliget fra Irland, uddannet i Storbritannien og nu bosiddende i Danmark.

Hvor: Skal opføres på Teater Får 302, København d. 5-9 oktober 2021, samt på Dynamo Workspace , Odense d.18-19 november 2021

Støttet af: Statens Kunstfond, Wilhelm Hansen Fonden, William Demant Fonden, The Finnish-Danish
Cultural Foundation og to danske residency centre Bora Bora Dans & Visuelt
Teater (Aarhus), samt Birca (Bornholm).

Fotocredit: Jacob Stage

Om Tid i rum – KBH

‘Tid i rum – KBH’ er residensforløb til kunstnerisk udvikling i København, som udbydes gennem et Open Call – Tid i rum (ansøgningsfristen var 6. april 2021). Forløbene er af én uges varighed og ligger i uge 20 eller 22 i Kulturhuset Indre By.

Ud over et gratis prøvelokale/scenerum får de udvalgte kunstneriske undersøgelser stillet en faglig sparringspartner til rådighed, der kan give kritisk feedback i processen. Formålet er at give frie scenekunstnere og kompagnier tid i rum til at undersøge et kunstnerisk tema, form, arbejdsmetode eller lignende i et tidligt stadie i en kunstnerisk proces.

Forløbene er fortrinsvist givet til scenekunstneriske undersøgelser, som tager afsæt i kollektive, kunstneriske samarbejder. Læs mere og se alle Tid i rum – kunstneriske udviklingsforløb.