Using Zoom for online performances

CASE: Alt er umuligt

’Alt er umuligt’ er en livestreamet performance gennem ZOOM med fem skuespillere i deres lejligheder i Aarhus. ’Alt er umuligt’ er instrueret af Tue Bering og med manuskript af Nanna Cecilie Bang.

Her fortæller medvirkende skuespiller Lasse Steen Jensen om de kunstneriske overvejelser teamet gjorde i forhold til teknologi, dramaturgi og scenografi, samt det tekniske set-up. Lasses præsentation var en del af webinaret ’COVID-19-restriktioner som kunstnerisk benspænd’, som blev afholdt på Det Frie Felts Festival 2021 d. 28. januar. Webinaret blev arrangeret i et samarbejde ml.  Det Frie Felts Festival, Performing Arts Platform og Udviklingsplatformen for Scenekunst.

God råd til live streaming via Zoom:

  • Find ind til en enkel form og idé for din kunstneriske vision/budskab.
  • Brug basic – men til gengæld fintunet og gennemtestet teknisk set-up.
  • Brug ikke kun kamera i computeren – men også et mobil web kamera. Det giver mere frihed og autenticitet i livestreamingen.
  • Vis publikum at det er live! Giv f.eks. referencer til tid og rum. Det er vigtigt for livefølelsen.

Om Alt er Umuligt

ALT ER UMULIGT er en afgangsforestilling fra skuespil Aarhus præsenteret i samarbejde med Aarhus Teater. Forestillingen blev livestreamet fra 23. til 30. maj 2020 på alterumuligt.com.

Nanna Cecilie Bangs tekst ALT ER UMULIGT danner rammen for både en forestilling, en live-film, en hjemmelavet musikvideo, et håbefuldt forsøg på at iscenesætte nogle drømme og fantasier om alt det, som er umuligt. Det er ensomme isolerede unge mennesker, som rækker ud efter en anden at elske eller en mening med at være til.

Instruktion: Tue Biering
Manuskript: Nanna Cecilie Bang
Skuespil: Mathilde Arcel Fock, Clara Josephine Manley, Anne Laybourn, Magnus Juhl Andersen, Patrick Alexander Hansen, Lasse Steen Jensen